Vejr

Varm weekend i vente

Vinterens sidste weekend byder på forårsagtigt vejr.

Vi kan se frem til en weekend, hvor det varme vejr fortsætter, men også en weekend hvor der nogle steder måske er lidt hvidt i græsset lørdag morgen.

Dermed rundes en uge med ekstrem varme over Danmark og store dele af Europa af med maner.

- For mange er det sikkert dejligt at høre, at det gode vejr forsætter i weekenden, hvor mange har fri og mulighed for at komme endnu mere ud, siger Peter Tanev fra TV 2 Vejret.

Varmen kommer dog ikke helt på højde med tidligere på ugen, hvor der for første gang nogensinde er målt mindst 15 grader to gange i februar.

Lørdag får vi let til jævn vind og temperaturer op til 10-11 grader de steder, hvor det bliver varmest.

Det kunne for eksempel være Midtjylland, hvor man er længst væk fra kysterne.

Lørdag får vekslende skydække, og det holder tørt i hele landet.

Lørdag kan blive ganske lun.

Søndag forsætter det tørre vejr. Det bliver stadig lunt for årstiden, men lidt køligere end lørdag. Ud på dagen kan det blive mere blæsende i den vestlige del af landet.

Temperaturen vil komme op på ni-ti grader de varmeste steder.

- Der kan der være lidt flere skyer først på dagen, men især søndag eftermiddag ser flot ud, siger Peter Tanev.

Natten til lørdag er der risiko for, at vi kommer ned nær frysepunktet på udsatte steder. Dermed er det heller ikke umuligt, at man nogle steder vil kunne se lidt rim hist og pist ved solopgang.

Søndag bliver en smule koldere end lørdag, men stadig varm for årstiden.