Vejr

Derfor opfører vintervejret sig ekstremt i år

Et kollaps i stratosfæren udløste vinterkulde og sidenhen forårsvarme.

Vintervejret denne vinter har opført sig ekstremt, vi er gået fra isnende kulde til rekord varme på en uge.

Hvordan kan et så markant vejrskifte indtræffe på kort tid?

Forklaringen skal findes langt oppe over hovedet på os - helt oppe i det, der betegnes som stratosfæren, cirka 10-50 km oppe.

Heroppe er luften tynd, og historisk er det sjældent, at meteorologer har beskæftiget sig synderligt med vejret heroppe, selvom det er forbundet med troposfæren - hvor det "normale vejr" befinder sig.

Siden begyndelsen af årtusindet er der dog opstået en stor interesse for vejret i stratosfæren i vinterhalvåret, da man har fundet ud af, at vejret heroppe kan have en voldsom betydning for risikoen for arktisk kulde på vores breddegrader.

I vinterhalvåret dannes der nemlig en meget kraftig vind fra vest til øst i stratosfæren, som på dansk betegnes som en hvirvelstrøm over polarområdet - på engelsk kaldet 'Polar Vortex.'

Den kraftige vestenvind opstår, da det er mørkt døgnet rundt nord for polarcirklen, og derfor dannes der meget kold luft i dette område af stratosfæren.

Når vinden i løbet af efteråret og vinteren tager til fra vest i stratosfæren, så påvirker det også vejret i troposfæren, altså vejret, som vi forstår med lavtryk, regn og blæst samt højtryk.

Når der en stærk hvirvelvind i stratosfæren, så giver det typisk mildt, blæsende og regnfuldt vejr i Danmark. Mere noget der opleves som efterår end vinter.

Forbliver denne polare hvirvel stærk vinteren igennem, så er det i Danmark efterhånden usandsynligt, at vi får længerevarende kulde. Før klimaforandringer blev markante, havde vi af og til vintervejr, selvom den polare hvirvel var stærk.

Sidste år oplevede vi, at hvirvlen var stærk vinteren igennem, det gav Danmark en meget våd og mild vinter.

Cirka hvert andet år, sker der dog et kollaps af den polare hvirvel. Det indtraf i år tirsdag 5. januar. Kollapset sker, efter stratosfæren pludselig får tilført varme fra troposfæren, denne varme forplanter sig gradvist og opløser den kraftige vestenvind.

Begivenheden kaldes en pludselig stratosfærisk opvarmning og medfører, at vinden i stratosfæren går fra vest til øst. Dette skifte får energien til at gå ud af vestenvinden nede i troposfæren, dog med en forsinkelse på typisk to til tre uger.

Når vestenvinden i stratosfæren ophører, bliver der åbnet op for, at den arktiske kulde kan frigives og strømme langt mod syd.

I vejret, som det opleves, betyder det, at lavtryksbanen skifter fra en primært vest til østlig bane til en mere nord og sydlig bane. Det er jetstrømmen, som fører lavtrykkene mod nord og syd i store bølger, som går hele vejen rundt om jorden.

I år har været et skoleeksempel på konsekvenserne af en pludselig stratosfærisk opvarmning, da vi i Danmark cirka 3 uger efter fik et døgnmiddel under frysepunktet fra den 28. januar til den 16. februar.

Altså næsten 3 uger i dybfryseren og det voldsomste vintervejr vi har haft siden 2012. Vi havde dog også i februar og marts 2018 en længere varende periode med isnende kulde, dengang var det også som konsekvens af en pludselig stratosfærisk opvarmning.

Da kuldeperioden sluttede 16. februar, blev det afløst af ekstrem varme på en uge.

Det hænger faktisk meget fint sammen med, hvad man forventer, når vi har en svækket polar hvirvel. For når jetstrømmen bølger meget mod nord og syd, så kan vi i stedet havne i en bølge-ryg med varm luft fra syd, der stammer fra Sahara.

Det er netop, hvad der har været tilfældet den sidste uges tid i Danmark i 2021.

Det voldsomme kuldefrembrud helt ned til sydstaterne i USA er ligeledes en afledt konsekvens af den pludselige stratosfæriske opvarmning, der har sendt kulde helt ned, hvor det sjældent ses.

Så når den stratosfæriske hvirvel kollapser, så kan det have store konsekvenser for vintervejret i Danmark og verden. Man kan dog aldrig helt vide, om kulden slår ned over Danmark, eller den går øst eller vest om os.

I gennemsnit vil vi opleve en meget kold periode cirka 60% af de gange, der opstår en pludselige stratosfærisk opvarmning.

Til venstre på twitterbilledet ses her den gennemsnitlige respons på en pludselige stratosfærisk opvarmning (SSW).

Til højre ses, at kulden ikke frem til den 23. januar var nået til Europa. Det kom dog frem til midten af februar.

Pludselig stratosfærisk opvarmning er ikke et nyt fænomen, og en enkeltstående begivenhed skyldes ikke klimaforandringer.

Der er dog forskning der tyder på at den polar hvirvel bliver svækket i et varmere klima med mindre havis i Arktis.