Vejr

Vores vinterkulde giver nu sne i Saudi-Arabien

Sådan har du sjældent set kameler i ørkenen

Det er ret sjældent, at man ser kameler i snevejr – i hvert fald i deres naturlige omgivelser.

Men det var tilfældet lørdag i Saudi-Arabien, hvor kameler nær Tabuk i den nordlige del af landet fik sig et pænt lag sne.

Den kolde arktiske luft var den, der i sidste uge gav os vinterkulde. På sin vej har den givet sne flere steder i Mellemøsten og blandt andet Jerusalem.

Kold artisk luft er trukket helt ned til det nordlige Saudi Arabien.

Det er dog ikke så usædvanligt med sne i Mellemøsten, specielt ikke i bjergrige områder. Billedet øverst i artiklen er fra sidste år, hvor beduiner også fik et lille lag pudder i februar.

Det kolde vejr i Mellemøsten fortsætter de næste mange dage.

Det kolde vejr hænger sammen med det lune forårsvejr, vi har i Danmark, da varme og kulde flyttes rundt i store bølger.