Vejr

Her kommer der mere sne tirsdag

Et nedbørsområde fra sydvest passerer landet med regn, slud og sne.

Danskerne er stået op til et hvidt landskab mange steder. Og et frontsystem fra sydvest vil endnu engang give sne til dele af landet og dermed rig mulighed for leg i sneen.

I Nordjylland forventes det, at nedbøren vil gå over i sne i eftermiddagstimerne. Her vil der kunne falde 10 til 13 centimeter sne indtil onsdag morgen.

Akkumuleret snemængder onsdag morgen.

Fronten rammer Danmark med regn ved middagstid i Vestjylland. I takt med at fronten passerer landet, vil temperaturen stige. Mod sydvest forventes 2 til 3 graders tø, mens mod nord og øst op til 1 grad.

Vejrsituationen tirsdag klokken 12. Regn nærmer sig den jyske vestkyst.

I eftermiddag breder nedbøren sig til Østjylland og Nordjylland. Her vil det falde som regn og slud syd for Limfjorden, mens det nord for Limfjorden forventes at gå over i sne.

Tirsdag eftermiddag klokken 16. Efterhånden hvid nedbør i Nordjylland.

I aftentimerne vil regnen have bredt sig til resten af landet med mulighed for slud i Nordsjælland. Der er risiko for isslag i aften og nattetimerne og pletvis glatte veje flere steder.

Slud og sne mod nord tirsdag aften. Risiko for isslag.

De kommende dage vil fronter fra vest efterhånden trænge kulden længere mod øst og give varmere vejr.