Vejr

Så meget kulde kan kroppen klare

Ved 15-20 frostgrader er der risiko for frostskader på hænderne efter få minutter, fortæller overlæge fra Rigshospitalet.

Siden februar har Danmark været ramt af gedigent vintervejr med sne, blæst og temperaturer langt under frysepunktet. Fredag morgen er der målt minus 20,7 grader i Horsens, og fredagen bliver efter al sandsynlighed også det sjette landsdækkende isdøgn i træk.

Ved så lave temperaturer skal man tænke sig en ekstra gang om, når man går ud. I princippet kan det nemlig føre til forfrysninger, hvis man tager højde for windchill-faktoren også.

Det fortæller overlæge og ph.d. ved Hjertecentret på Rigshospitalet Michael Jaeger Wanscher. Han har specialiseret sig i hypotermi og hjælper blandt andet med at genoplive underafkølede personer:

- Som udgangspunkt kan kroppen klare ekstremt lave temperaturer, hvis blot man er klædt på til det, men har man bare hænder, og det fryser 15-20 grader og samtidig blæser med kulingstyrke, så risikerer man frostskader på fingrene i løbet af få minutter, forklarer Michael Jaeger Wanscher.

Forfrysninger meget sjældent i Danmark

Selvom landskabet i Danmark er dækket af sne og is, og de fleste oplever at få kolde tæer og hænder, så skal der dog meget til for at opleve forfrysninger. Dette fænomen ses meget sjældent i Danmark, men opstår ofte i arktiske områder og kolde bjergrige egne.

- Vi har så god og hurtig adgang til varme her i landet, at man simpelthen sjældent kan nå at få forfrysninger, fortæller Michael Wanscher.

Kulderystelser tapper kroppen for energi

Et velkendt fænomen i det strenge vintervejr - også i Danmark - er dog kulderystelser eller 'klapren tænder, som det også hedder i folkemunde. Fænomenet opstår som et produkt af kroppens enorme anstrengelse for at få varmen tilbage i kroppen eller minimere en underafkøling.

Det er en proces, som kræver stor energi, og Michael Jaeger Wanscher anbefaler da også, at man søger indendørs, tager mere tøj på eller begynder at bevæge sig, så snart tænderne klaprer. Han uddyber:

- Når kroppen på et tidspunkt ikke længere har energi til kulderystelser, så underafkøler man meget hurtigt, og samtidig falder også stofskiftet. Og når stofskiftet falder, så fungerer alting pludselig meget langsomt i kroppen; eksempelvis hjernen og hjertet.

Du afkøler hurtigst i vand

Mens kulderystelser på land ofte kan fikses med mere tøj på eller at søge indendørs, så kan det gå anderledes hurtigt i vand. Vand leder nemlig varme væk fra kroppen langt hurtigere end luft, og derfor kan man også lynhurtigt underafkøle i koldt vand.

Til de mange vinterbadere har Michael Jaeger Wanscher da også en anbefaling:

- Som vandtemperaturen er nu skal man være opmærksom på, at går man i fra stranden, bliver man meget hurtigt følelsesløs i benene, så sørg for at gå i fra en badebro eller lignende, hvor man kan komme hurtigt i og op igen, forklarer han.

De kolde hænder skal varmes langsomt op

En næsten uundgåelig effekt af kulden er kolde fingre eller tæer. Det hænger sammen med, at kroppen altid afkøler hurtigst i yderpunkterne i modsætning til de vitale organer.

Når man bliver kold - og nogle gange følelsesløs - i fingre og tæer, så skyldes det, at de små blodkar trækker sig sammen, og blodtilførslen mindskes til fingre og tæer. Når varmen så på et tidspunkt kommer igen, kan det dog være meget smerteligt.

Det er et resultat af, at blodkarrene udvider sig igen - og går det for hurtigt, så kan det gøre endog rigtig ondt:

- Man skal aldrig putte iskolde hænder ind under varmt vand. Du skal putte dem ind under halvlunkent vand, så opvarmningen af hænderne sker gradvist, lyder det afsluttende råd fra Michael Jaeger Wanscher.