Vejr

Fascinerende ispanser dannet langs danske kyster

De flotte formationer vil kunne nydes noget tid endnu.

De seneste dages blæsende vintervejr har dannet et lag af ispanser på skibe, badebroer og andre overflader nær kysterne og har givet et nærmest eventyragtigt landskab.

Det er skumsprøjt som her, der har dannet ispanseret på bænkene.

Kombination af blæst og kulde

Det er en blanding af blæst og iskold luft, der har resulteret i ispanseret. Normalt er ispanser forbundet med ferskvand i søer, men fryser det nok, så kan Østersøen og Kattegat også være med.

Vandet i Østersøen har et saltindhold på cirka en procent, hvilket betyder, at vandet fryser til is ved temperaturer under minus 0,5 grader. Ved Vesterhavet er saltindholdet højere og kræver derfor lavere temperaturer.

Badebro klædt i et ispanser ved Lillebælt

Skumsprøjt danner nye islag

Når bølgerne slår ind mod kysterne i forbindelse med blæsevejr, så er det skumsprøjtet der fryser til is, når dette rammer kolde overflader. For hvert eneste skumsprøjt dannes der et nyt lag is og dermed de smukke panserformationer.

Ispanser på et gelænder ved Bellevue

Da mange fjorde og søer er dækket af et lag is, og i takt med at vinden aftager de kommende dage, vil isformationerne ikke vokse meget mere. Vi befinder os dog stadig i koldt luft, så man har stadig mulighed for at komme ud at se de flotte isformationer.

Bænk ved Svaneke har fået et ispanser

Til tider kan det nærmest ligne iskunst, her ved Furesø.