Vejr

Vi får en våd og råkold tirsdag

Der kan lokalt falde tøsne.

Vi er vågnet op til en regnvejrsdag, og det er noget, der flere steder kan fortsætte meget af dagen.

Fra morgenstunden ligger vi på mellem nul og fire grader, og på trods af plusgrader i to meters højde er der risiko for glatte veje.

Vejene er nemlig stadig under frysepunktet flere steder, efter en nat med delvist klart vejr.

Radar od temperatur kl. 7 tirsdag

Det er en råkold affære med al den fugt i luften og temperaturer kun lige over frysepunktet.

Nedbører vil i morgen- og formiddagstimerne især falde over de sydvestlige egne. Men alle dele af landet får forbigående regn i perioder.

Regn i perioder, især mod sydvest.

Der kan være en lille risiko for hvidt i nedbøren, men det vil mest bare være slud.

Om eftermiddagen stiger risikoen for hvidt i luften, og der kan måske over Sjælland falde tøsne en overgang.

Regn og slud i en stor del af landet, opholdsvejr i sydvest.

Temperaturen vil dagen igennem typisk ligge på en til tre grader - lokalt tæt på nul grader, hvis nedbøren er intens.

Der er ikke mange chancer for kig til solen. Men skulle den titte frem, vil mulighederne være bedst i nordvest. Det er også her, der kommer klart mindst nedbør.

Akkumuleret nedbør frem til tirsdag aften

Sidst på aftenen og i nat kommer et nyt stort regnvejr indover fra sydvest. Så de næste døgn er der lagt op til meget regn og efterhånden også kraftig blæst en overgang.