Vejr

Den er god nok: Det bliver mere stille i sneen

Nyfalden sne er en effektiv lyddæmper. Forklaringen ligger i snefnuggenes struktur.

”Der er ingenting i verden så stille som sne”.

Sådan lyder starten på et kendt digt af Helge Rode skrevet i 1886. Og langt de fleste kan nok nikke genkendende til de ord. Fornemmelsen af at træde ud i et snedækket landskab og mærke, hvor tyst det føles. En følelse som er reel nok. For nyfalden sne har netop en lyddæmpende effekt. Og med det foregående døgns snefald, som blandt andet gav 10 centimeter til Mørkøv i Vestsjælland, er det netop nu, at fænomenet skal opleves.

TV 2 VEJRET har talt med Mai-Britt Beldam, der har arbejdet med lyd og akustik i 14 år hos Ecophon, om sneens lyddæmpende evne.

- Sne har en lyddæmpende effekt, som er sammenligneligt med et moderne akustikloft. Det er meget effektivt til at absorbere lyd, og allerbedst når det er nyfalden sne, forklarer Mai-Britt Beldam.

I Vemmelev på Midtsjælland har Jesper Nielsen stukket målestokken i sneen efter nattens snefald. 11 centimer nyfalden sne er det blevet til i hans have.

Takkede udseende giver evnen til at dæmpe lyd

Årsagen til sneens gode evne til at absorbere lyd skal findes i snefnuggenes struktur. Snekrystallerne er takkede i deres udseende og har en åben struktur, og når fnuggene daler ned og lægger sig ovenpå hinanden, er der en del luft imellem fnuggene. Det er denne luft imellem fnuggene, som gør, at lydbølgerne bliver absorberet. Mai-Britt Beldam uddyber:

- Et snefnug har en porøsitet, som er helt anderledes end en regndråbe. Fnugget daler ned og larmer ikke som regndråben, og når den lægger sig – og vi ikke tramper på sneen – virker sneen lydisolerende.

Et snefnug – eller snekrystal – fotograferet helt tæt på af den canadiske fotograf Don Komarecha, som har udgivet en hel bog med billeder af snefnug.

Et tysk studie foretaget af forskningsinstitutionen Frauhofer viser, at sneens evne til at absorbere lyd – den såkaldte absorbtionskoefficient – er absolut i top. På en skala fra 0 til 1, hvor 0 er ingen absorption af lyd og 1 er absorption af al lyd, ligger sneens evne til at absorbere lyd på mellem 0,5-0,9.

Nogle vinterfænomener giver skærpet lyd

Sneens evne som lyddæmper fungerer bedst, hvis sneen er frostsne. Så snart der blandes regn ind i sneen, som eksempelvis i slud, vil porøsiteten i snefnugget være ødelagt, og krystallerne får en langt hårdere overflade og dermed en evne til at reflektere lyd i stedet for at absorbere den.

Det samme gælder, når overflader fryser til is, som eksempelvis når søer fryser til. Her rammer lyden en hård overflade og reflekteres i stedet for at absorberes. Ligeledes kan hårdttrampet sne som på kælkebakker ikke længere absorbere lyd i lige så høj grad.

De kommende dage vil der være frost en stor del af døgnet. Det gør mange overflade hårde og lyden reflekteres i stedet for at absorberes.

Lydkilderne ændrer sig under snevejr

Mai-Britt Beldam er ikke i tvivl om at snefald ændrer lydbilledet – men flere ting spiller ind:

- Når der er faldet sne, sker der en forandring i lydkilder helt generelt. Bilerne kører langsommere på vejen og måske er der færre udenfor. Så den støj, du hører normalt, er givetvis ændret eller måske formindsket – og i kombination med sneens lyddæmpende evne, opleves det mere tyst.

- Vi elsker sne, skriver Bettina Pedersen fra Fredensborg.

Den knirkende sne

Ubetrådt sne dæmper lyden, men til gengæld er glæden ved at træde på sne og høre den knage og knirke genkendelig for mange. Lyden kommer af, at de fine strukturer i snekrystallen bliver ødelagt – og dermed også evnen til at absorbere lyd. Mai-Britt Beldam forklarer:

- Det er sammenligneligt med, når man trykker på bobleblast. Det er luften mellem snefnuggene, som bliver kvast, der giver lyden, forklarer Mai-Britt Beldam.

Med de forestående dages frost er der således rig mulighed for at komme ud og studere sneens mange egenskaber – hvad enten det er som lyddæmper eller kilde til masser af leg.