Vejr

Nye tal for Danmarks klima - frost bliver mere sjældent i en varmere dansk vinter

Vi får kun halvt så mange dage med frost i fremtiden.

Det vejr, vi forbinder med vintervejr, bliver sjældnere i de kommende år, hvor snevejr, en kælketur eller at stå på skøjter på søerne bliver mere og mere sjældent i et varmere dansk klima.

Det viser nye tal fra DMI's Klimaatlas, hvor man nu kan se en lang række parametre for det fremtidige danske klima.

Fremskrivningen af det danske klima er baseret på forskellige scenarier for indholdet af CO2 i atmosfæren. Ifølge Sebastian Mernild, der er professor i klimaforskning og prorektor ved SDU, er det mest sandsynlige, at vi er nærmere et klimascenarie for en atmosfære med en fortsat øget mængde CO2 frem mod år 2100.

Det er tallene for dette scenarie, der er anvendt i denne artikel samt grafer.

Tallene er opgjort i 30 års perioder, som bruges til at beskrive klimaet. Udgangspunktet er perioden fra 1981 til 2010, og herefter følger tre 30 års perioder frem til slutningen af dette århundrede.

Antallet af frostdøgn halveres

Det mest bemærkelsesværdige tal i det opdaterede Klimaatlas er antallet af døgn med frost.

Fra 48 frostdøgn, der i den seneste klimaperiode er det normale for en dansk vinter, vil det danske vintervejr i årene frem mod år 2100 blot byde på 21 døgn med frost.

Det er under halvdelen af antallet af døgn med frostvejr, vi oplever nu.

- Samlet set indikerer de nye tal, at den hvide jul hænger i en tynd tråd, og lange perioder med hård frost og et snedækket Danmark bliver en sjældenhed i fremtiden, forklarer Rasmus Anker Pedersen, som er konstitueret daglig leder af klimaforskningen på DMI.

Vinteren bliver 3,5 grader varmere

Flere tal om det fremtidige danske vintervejr afslører en række detaljer om, hvad der kan være i vente, og om man kan lade kælken blive på loftet.

Fra det nuværende klima og frem til år 2100 ventes middeltemperaturen for vintermånederne at stige med næsten 3,5 grader.

Temperaturstigningen kommer ifølge beregningerne til at foregå relativt jævnt de kommende årtier. Fra en middeltemperatur på 1,7 grader nu, vil en normal vinter være 5,2 grader varm, når vi kommer frem til perioden fra 2071 til 2100.

Også både de laveste og højeste temperaturer vi i gennemsnit vil kunne forvente i løbet af en vinter, vil stige markant.

Nu kan vi forvente, at temperaturen i løbet af en normal vinter når ned på -10,5 grader. Sidst i det 21. århundrede vil den danske vinter normalt blot byde på kuldegrader ned til -4,6 grader.

Se flere data om det danske klima i DMI's Klimaatlas

Også de højeste temperaturer målt i løbet af vinteren bliver højere.

Nu vil det i gennemsnit blive 10,3 grader varmt i løbet af vinteren. Om 50 til 80 år vil vi i løbet af en helt normal vinter få op til 13,2 grader.

Ligner den rekordvarme vinter

For at forestille os en vinter i Danmark i et fremtidigt varmere klima, skal vi ikke se mere end et år tilbage.

Den forgangne vinteren 2019/2020 blev med en middeltemperatur på 5,0 grader den varmeste nogensinde registreret i Danmark.

Det sneede stort set ikke, og hele vinteren bød blot på 12 frostdøgn.

Den højeste temperatur målt i løbet af vinteren blev 14,7 grader, mens den laveste temperatur blot var -6,8 grader.

Det er tal, der ligger meget tæt på fremtidsscenariet for den helt normale danske vinter, når vi nærmer os år 2100.