Vores jord

Metan i atmosfæren slår rekord - forskere frygter for selvforstærkende klimaforandringer

Mere metan i atmosfæren betyder, at CO2-udslip skal reduceres yderligere for at undgå global opvarmning.

Mængden af metan i atmosfæren er steget med knap 10 procent de seneste 30 år. De seneste år har stigningen været størst, og derfor frygter man, at stigningerne kan sætte yderligere gang i klimaforandringer.

En større udledning af metan kan være en ond spiral for den globale opvarmning, fordi mere metan i atmosfæren betyder en større drivhuseffekt. Herved forsvinder områder med permafrost, hvorved mere metan, bundet i frostjorden, kan udledes til atmosfæren. Det er en selvforstærkende effekt.

Til NRK fortæller Cathrine Lund Myhre, som er forsker ved Norsk Institut for Luftforskning:

- Stigningen i metan er stadig et lille mysterium for klimaforskere. Vi ved ikke med sikkerhed, om det skyldes emissioner af metan fra menneskelig aktivitet, eller om det skyldes klimaforandringer, der har startet processer i naturen, der udsender mere metan i atmosfæren. Sidstnævnte skal vi gøre, hvad vi kan for at undgå.

Mere metan bør betyde mindre CO2-udslip

Da metan (CH4) ligesom kuldioxid (CO2) er en drivhusgas, vil en forøget mængde metan føre til en forøget drivhuseffekt - og hermed global opvarmning.

FN's Parisaftale er en juridisk bindende aftale mellem verdens lande for at undgå, at temperaturen på kloden skal stige mere end to grader. Midlet til at undgå denne temperaturstigning er en begrænsning på udledningen af CO2. Med en større mængde af drivhusgassen metan må man begrænse udledningen af drivhusgassen CO2 yderligere.

Permafrosten i tundraen i Alaska smelter på grund af global opvarmning. Det frigiver metan til atmosfæren.

Metan er en værre drivhusgas end CO2

Metan er en meget stærkere drivhusgas en CO2. Hvert enkelt metanmolekyle er bedre til at holde på varmen end CO2.

Til gengæld er der meget mere CO2 i atmosfæren end metan - cirka 200 gange så meget. CO2-indholdet i atmosfæren er 410 ppm (parts per million), mens metan er 1877 ppb (parts per billion).

CO2 målt på Hawaii i ppm (parts per million)

En helt tredje faktor, der også spiller ind på drivhusgassernes virkning, er den levetid de har i atmosfæren. CO2 har en meget lang levetid, mens metans er noget kortere.

For at sammenligne drivhusvirkningen af forskellige drivhusgasser taler man om 'global warming potentiel' med reference i CO2. Her sammenligner man andre drivhusgasser med CO2, og set over en 100-årig periode er drivhuseffekten fra et ton metan 28 gange større end et ton CO2.

FN's klimapanel vurderer ifølge videnskab.dk, at metan udgør 20 procent af den menneskeskabte globale opvarmning og CO2 cirka 75 procent.