Vejr

Kunstige lyn kan redde vindmøller

På DTU i Lyngby har man tæmmet et af naturens voldsomste fænomener.

Det er enorme kræfter, der udløses, når lynet slår ned. I en vindmølle kan det være katastrofalt. Derfor er det også mange penge at spare, jo bedre man kan styre lynets vej ned gennem vindmøllen, så det ikke ødelægger møllens dele og elektronik. Og det forskes der i på DTU Elektro i Lyngby.

- Hvis man ikke beskytter møllerne tilstrækkeligt, vil det være ganske bekosteligt, hvis de bliver ramt og går i stykker. Så det er vigtigt, at beskyttelsen er korrekt udført, korrekt designet og virker over mange-mange år, fortæller professor Joachim Holbøll.

I et flere etager højt laboratorium står der maskiner som taget ud af en gammel science fiction-film. Blanke kobberkugler, keramiske isolerende ringe og kæmpe elektroder. Udstyret kan lave højspænding og små elektriske lyn, som bruges til at analyserer vindmøller.

I et lille opstillet landskab står en mølle under en sky.

Professoren betror os, at landskabet og skyen er sat op af hensyn til dagens besøg.

Bag ved skyen hænger en kobberleder, som begynder at udsende lilla elektriske gnister over møllen. Og så en gang imellem knalder de rigtige lyn på 20 til 30 centimeter ned fra kobberlederen og ned i vindmøllen.

- Vi sætter en spænding på skyen og generer et lyn, som bevæger sig ned og rammer landskabet. Det er sådan processen sker i virkeligheden. Faktisk er det det samme, som sker på modellen på bare en brøkdel af de virkelige forhold, fortæller Joachim Holbøll.

Landskabet rundt om model-møllen er sat op af hensyn til de besøgende, men de kunstigt skabte lyn er ægte nok.

Det er muligt at lave større lyn end i det lille landskab, men det kræver et langt større set-up. Blandt andet skal hele det store laboratorium ryddes.

Ud over den lille modelmølle ligger der også en møllevingespids, som der testet på. Der stikker en lille elektrisk ledende knop op gennem glasfiberen.

- Det handler om at få det til at ramme, hvor det skal ramme, og det er i dette tilfælde der her punkt, siger Joachim Holbøll og peger på den såkaldte receptor, der er lynets indslagssted.

LYN

Når lynet slår ned ude i naturen, er det ufattelig varmt. 20.000 til 30.000 grader. Det er fem gange varmere end på solens overflade.

Luften omkring lynet bliver varmet kraftigt op og udvider sig med en hastighed, der sprænger lydmuren. Det skaber det brag, vi hører som torden.

Lynet leder altid efter den nemmeste vej. I laboratoriet skilles lynets naturlige proces op, så forskerne først finder lynets veje gennem møllen. Dernæst kan der sættes en kraftig strøm på op til 250.000 ampere gennem møllen.

I naturen sker de to ting synkront.

DTU's laboratorium er stort. Den lille firkant nede til venstre i porten er en almindelig dør i menneskestørrelse.

De mange maskiner i laboratoriet laver så kraftig elektromagnetisk stråling, at det kan forstyrre udstyr andre steder på DTU. Derfor er er alt afskærmet.

- Hele laboratoriet her er dækket ind med kobber. Vægge, loft. Og i gulvet her har vi jordforbindelserne, som er ekstremt vigtige, når man arbejder med højspænding, fortæller Joachim Holbøll.

Selvom lynene er kunstigt frembragte, er de ikke ufarlige. Man skal ikke få fingrene for tæt på den elektriske udladning.

- Selvom det kun er beherskede strømme, så vil det være livsfarligt, så det skal man absolut ikke gøre, understreger Joachim Holbøll.