Vejr

Udover kraftig blæst - her kan vinterens første sne falde

Torsdag aften og natten til fredag kan vi måske få vinterens første sne. Men det er usikkert, og der bliver tale om små mængder, hvis sneen falder. Henning Bagger / Ritzau Scanpix

Sandsynligheden for sne er dog ikke stor.

Udover at byde på kraftig blæst, kan torsdag også ende med at blive den dag, hvor vinterens første sne falder.

Det sker, når kold luft blæser ned over Danmark fra nordvest, hvilket får temperaturen til at falde til mellem to og fem grader i de sene aftentimer.

Samtidigt kan der dannes byger i den kolde luft, og det er i forbindelse med disse byger, at nedbøren stedvis kan falde som slud eller tøsne.

Stor usikkerhed – men her er der størst mulighed for sne

Lad det være sagt med det samme; muligheden for at der falder sne i større grad, er ikke stor. Men muligheden er til stede. Bygerne vil i aftenens løb kunne ramme den nordvestlige del af Jylland og herfra drive et stykke ind over land.

Det samme er tilfældet over Nordsjælland, hvor byger dannet over Kattegat kan drive ned.

Langs de kystnære områder er det sandsynligt, at nedbøren falder som regn som konsekvens af den opvarmende effekt fra de fortsat lune farvande.

Her ses en af vejrmodellernes 'rå' bud på snedække fredag aften klokken 23. Der er dog meget stor usikkerhed mellem modellerne.

Længere inde over land falder temperaturen, hvilket øger sandsynligheden for, at nedbøren kan falde som slud eller tøsne. For at eventuel sne skal kunne lægge sig på jorden, kræver det, at denne er afkølet til frysepunktet, hvilket kun lokalt vil være tilfældet.

Højdeforskelle kan være afgørende

Samtidig mister bygerne en del af intensiteten, når de bevæger sig væk fra havet, som er med til at give dem fornyet 'næring'. I en kraftig byge, hvor nedbørintensiteten er høj, er der større sandsynlighed for, at nedbøren kan falde som slud eller tøsne. Så selvom det er koldere længere inde over land, kan de svækkede byger gøre, at der alligevel ikke falder hvid nedbør.

Da temperaturen falder med højden, er der også større chance for sne, hvis man bor højere oppe i terrænnet, end hvis man bor nær havoverfladen. I en situation som den, vi vil opleve i aften, hvor det er marginalerne, der afgør, hvorvidt der kommer sne, kan det vise sig, at det netop er højdeforskellene, der ender med at give lokalt snefald.

I de hvide områder er der størst mulighed for sne i løbet af det næste døgn. Men sneen vil – hvis den kommer – kun falde helt lokalt, og ikke over hele de hvide områder.

Skulle vi få vinterens første sne i aften, er det otte dage senere end gennemsnittet for de seneste 30 år. Kigger vi derimod på hele den danske meteorologiske historie, der går tilbage til 1873, er gennemsnitsdatoen for første snefald 8. november.

Sidste år fik vi vinterens første sne 5. november, mens vi i 2018 allerede fik sne 28. oktober.