Vores jord

Store dele af Amazonas kan blive omdannet til savanne frem mod år 2100

Amazonas regnskoven rydes i år fortsat hastigt.   Ueslei Marcelino / Ritzau Scanpix

Klimaforandringer og træfældning gør, at op til 40 procent af Amazonas regnskoven kan være ved et kritisk vendepunkt

Et nyt studie udgivet i Nature Communications har beregnet, at op mod 40 procent af Amazonas regnskoven allerede i dag får så lidt nedbør, at det lige så godt kunne understøtte en savanne som en regnskov.

Det betyder, at hvis nogle af disse områder rydes eller udsættes for tørke, er der en stor risiko for, at regnskoven efterfølgende ikke vil kunne etableres igen.

Billede af marker der grænser op til savanne i Brasilien, i det vestlige Bahia.  NELSON ALMEIDA / AFP

At så store områder af Amazonas-regnskoven allerede nu er ved et tipping p​oint er overraskende.

Det er forskere fra blandt andet Sverige og Holland, der i en ny undersøgelse via klimamodeller har fundet ud af, at vi allerede nu står et sted, hvor nedbøren er dramatisk reduceret.

Transformationen fra regnskov til savanne vil dog være en proces, der tager årtier. Gradvist vil der blive færre træer, og det er desværre en selvforstærkende proces.

Regnskoven danner sit eget vejr

Regnskoven danner sit eget vejr. Når vand fordamper fra bladende, vil vanddampen blive til skyer, som efterfølgende kan skabe regn længere inde i skoven. Dermed kan en regnskov danne op mod 50% af den nedbør, som falder.

Kommer der mere skov, kommer der også mere nedbør.

Omvendt kommer der mindre nedbør, når træer fældes, eller der opstår eller påsættes naturbrande.

Det kaldes en positiv feedback proces, da færre træer giver mindre nedbør, og mindre nedbør giver mindre regnskov.

Amazonas brænder

Der var enorm bevågenhed omkring de mange brande i Amazonas i 2019, men faktisk står det endnu værre til i år. Der er indtil nu 60% flere brande end sidste år.

Herunder kan man se aktuelle naturbrande, hvor af de fleste er påsatte for at rydde skov til landbrugsarealer.

Aktuelle natur- og skovbrande 8. oktober 2020.

Klimaforandringer fører til ændret nedbør

Med de klimaforandringer, vi ser i stigende takt, vil betingelserne for regnskov ændres markant frem mod år 2100, og selv uden afbrænding og træfældning vil vi se regnskov, der forsvinder på grund af mindre nedbør.

I studiet er de nyeste klimamodeller brugt, til at se på hvordan nedbøren ændres i år 2100.

De grønne områder er, hvor klimaet understøtter regnskov ubetinget, de orange områder er maksimalt mulige udbredelse.

Til denne figur er der brugt et klimascenarie med fortsat stor udledning af CO2 (SSP5-8.5 scenario med 7 CMIP6 modeller).

Man kan tydeligt se på figur b, at de grønne områder i Sydamerika er formindsket mærkbart frem mod år 2100.

Det betyder, at områder, hvor der naturligt vil opstå regnskov, reduceres. I de orange områder kan der stadig bestå regnskov, hvis den bibeholdes.

Bliver den fældet eller ryddet i de orange områder, så er det ikke sikkert, den kan etableres igen, da nedbøren er reduceret.

I Afrika opstår der omvendt flere steder bedre betingelser for regnskov. Det tager desværre langt længere tid at skabe en regnskov, end at rydde den.

En regnskov med naturligt plante og dyreliv er noget, der opstår i løbet af årtusinder, og ikke på årtier.

Alvorlige konsekvenser for naturen

Når dele af verdens største regnskov allerede nu er ved at nå et tipping point, så kan det få store konsekvenser for naturen og dyrelivet.

Med den nuværende skovrydning og afbrænding anslås det ifølge Ran, at 137 dyrearter forsvinder hver dag.

På samme måde kan der forsvinde planter, der kunne have været brugt til medicin.