Vejr

Naturbrande sætter røgsmag i årets vinhøst

Onsdag lå røgen tæt over denne vinmark i Californiens berømte vinområde Napa-dalen.  Samuel Corum / Ritzau Scanpix

Selvom de fleste vinhuse undgår flammerne fra de vestamerikanske naturbrande, kommer den skadelige røg vidt omkring.

De omfattende naturbrande på den amerikanske vestkyst kan have alvorlige konsekvenser for de lokale vinbønder. Det skriver nyhedsbureauet AP.

Der er vinmarker og bygninger, der er gået til i flammerne, men overordnet set kan det vise sig, at røgen er et større problem for vinbønderne end ilden.

Vinbønder i Californien, Oregon og Washington kan mange steder konstatere, at druerne har fået en ubehagelig bismag.

Selvom deres vingård ikke er direkte påvirket af naturbrandene, kommer røgen langt omkring og har dermed også sat sig i druerne.

Naturbrandene er et tilbagevendende fænomen, men i år har det været særligt slemt.

Mange af vinmarkerne har været indhyllet i tyk røg, mens druerne har hængt stort set høstmodne på planterne.

Solen kan dårligt trænge igennem den tykke røg.

Selvom den enkelte brand ikke kan knyttes direkte til den globale opvarmning, menes det, at naturbrandene vil tage til i takt med den globale opvarmning.

I byerne på vestkysten har der under skovbrandene været målt luftkvalitet 45 gange dårligere end anbefalet.

Det er ikke muligt at fastslå problemets omfang, men hvis de ødelagte druer ender i produktionen, kan det ende med vin, der må kasseres.

Resterne af en golfbil i en vinmark, hvor de er ude over det niveau, hvor de skal bekymre sig om røgsmag.

Formanden for den californiske association af vinbønder, John Aguirre, siger, at de formentlig står over for den største katastrofe nogensinde.

Bønderne sælger typisk deres druer til store vinproducenter, og hvis de ikke vil købe druerne, kan bønderne i værste fald være nødt til at kassere hele høsten, hvilket kan have alvorlige økonomiske konsekvenser for den enkelte landmand.

Charlie Wollesons familie har dyrket vin her i mere end 100 år. Han frygter, at årets høst er ødelagt.

Charlie Wollesons familie har dyrket vin i Napa Valley i mere end 100 år. Han fortæller til nyhedsbureauet AFP, at han anser hele årets høst for tabt på grund af naturbrandene.

Selvom en røget bismag måske kan lyde som noget, der kunne blive fremhævet på bagetiketten som en positiv smagsnote, forholder det sig næppe sådan med de skadede druer.

En smagstestperson har ifølge AP beskrevet bismagen som ”fækal plastik”.

Andre bruger mere overbærende ord som aske, lejrbål og barbecue.

Her har ilden været for tæt på druerne, der er ødelagt af varmen.

Problemet skyldes, at der ved branden frigives nogle flygtige aromatiske stoffer, volatile fenoler, som druerne kan optage gennem deres skind.

Det kan særligt ramme en tyndskindet drue som pinot noir, der dyrkes i stort omfang i det lidt køligere Oregon, men det går også ud over de mere robuste druetyper, der dyrkes direkte under Californiens kraftige sol.

Resterne af røg og aske sætter sig på blade og druer, hvor de aromatiske fenoler kan trænge ind.

Forskerne har kendt til fænomenet med bismag fra naturbrande siden 2003, hvor det første gang blev konstateret i Australien.

Hvor galt det står til med årets høst efter naturbrandene på vestkysten, kan først konstateres senere.

Behandles druerne rigtigt, kan der dog komme drikbar vin ud af det alligevel. Det er delvist muligt at maskere den grimme smag, men det er ikke nemt.

Naturbrandene omfatter store områder, og der er også vingårde, der går til i flammerne.

I 2018 afviste de store vinhuse at købe druer fra nogle røgramte områder i Oregon. Det fik fire af statens mindre vinhuse til at gå sammen og købe druerne i stedet.

Resultatet faldt heldigt ud, og vinen, som de kaldte en solidaritetsvin, endte med at få gode anmeldelser.

Nu er det spændende, hvordan det kommer til at gå med ”wildfire vintage”, som nogle af bønderne allerede er begyndt at kalde årets årgang.