Vejr

Københavnsk forstad sandsynligvis ramt af tornado

En murstensvæg måtte lade livet, da Albertslund fredag eftermiddag med stor sandsynlighed blev ramt af en lille tornado. Albertslundposten

Meget tyder på, at det var en 'ægte' tornado, der ramte Albertslund 25. september.

Fredag 25. september 2020 bliver formentlig en dag, mange i Albertslund sent vil glemme.

Omkring klokken 13.30 bevægede en ødelæggende hvirvelvind sig næsten to kilometer gennem den vestlige del af den københavnske forstad og anrettede et spor af ødelæggelse.

Sådan kategoriseres tornadoer

Tornadoer kategoriseres ud fra EF-skalaen (Enhanced Fujita Scale) som har været i brug i USA siden 2007. Skalaen er opkaldt efter den japansk-amerikanske meteorolog Tetsuya Theodore Fujita (1920-1998) og måler en tornados styrke ud fra dens ødelæggelser i kategorierne EF0 til EF5, hvor sidstnævnte er kraftigst.

Ødelæggelserne kan omtrent omsættes til vindhastighederne herunder, men klassificeringen sker ud fra ødelæggelsernes omfang alene. Tornadoer, der derfor ikke resulterer i nævneværdige materielle skader, kan være meget svære at klassificere og undertiden ende i en for lav kategori.

EF0
Vind: 29-37 m/s 
Relativt mindre ødelægger som under en gedigen dansk storm eller orkan. Tagsten blæser ned, skorstene blæser omkuld og træer brækker over eller rives op.

EF1
Vind: 38-49 m/s 
Moderate ødelæggeser - hustage lider stor skade og kørende biler blæses af vejen.

EF2
Vind: 50-60 m/s
Betydelige ødelæggeser - tage rives af huse og biler kan tippes rundt. Træer rives op med rode eller brækker over.

EF3
Vind: 61-73 m/s
Voldsomme ødelæggelser - tage blæser af selv solide bygninger og biler løftes og kastes rundt. Træer rives op med rode.

EF4
Vind: 74-90 m/s
Enorme ødelæggelser - huse jævnes med jorden og biler løftes og flyver igennem luften
Typisk breddere end 500 meter

EF5
Vind: Over 90 m/s
Altødelæggende - jævner næsten alt med jorden og kan løfte store lastbiler mere end 100 meter væk
Typisk breddere end 1000 meter

Til Albertslund Posten fortæller Fenja Lystlund, at oplevelsen var særdeles voldsom.

- Pludselig hvirvlede alting rundt. Blomsterne blev kastet rundt, som var det tændstikker, og taget fløj af vores gårdhave. Jeg råbte til pigerne, at de skulle skynde sig ind. Det var meget voldsomt og anderledes.

Den kraftige hvirvelvind ramte tidligt fredag eftermiddag området omkring Herstedvester og Vridsløselille i det vestlige Albertslund, hvor taget blev blæst af mindst ét hus, tagsten blæste af flere huse, mens to skoler også blev ramt af skypumpen.

Taget på Hikmet Polets hus i Albertslund er blevet ødelagt.

Desuden væltede der adskillige træer, ligesom havetrampoliner blæste rundt i haver og på villaveje.

Hændelsen skyldtes sandsynligvis en tornado

Efter at have gransket vejrsituationen fredag eftermiddag - og sporet af ødelæggelser i den vestlige del af Albertslund - så tyder mere og mere på, at der har været tale om en regulær tornado.

Når vi bruger ordet 'tornado', så skyldes det, at hvirvelvinden ikke dannes på samme måde som en normal, dansk skypumpe.

Almindeligvis ser vi skypumper på dage med byger og relativt rolige vindforhold. Her udvikler skypumperne sig fra skyer, hvorfra der normalt ikke falder nedbør.

Tornadoer - som vi kender dem fra blandt andet USA - udvikles i forbindelse med kraftige tordenbyger og normalt i forbindelse med superceller, som er store, roterende tordenbyger.

Radarbillede over Albertslund fredag 13.20.

De kan dog også udvikle sig fra tordenbyger, der ikke roterer, men hvor der er stærk turbulens, og vindforhold kan starte dannelsen af en rotation under skyen. Herfra kan hvirvlen strækkes mod jorden, hvor den rammer som en tornado.

Vejrforholdene 25. september var slet ikke oplagte til skypumper, men derimod var risikoen for en regulær - men dog lille - tornado til stede.

Et kraftigt regnvejr, der gav over 50 millimeter regn, bevægede sig op over Sjælland fra syd, og i forbindelse med det blev der - gemt i regnvejret - dannet tordenbyger.

Radarbillede over Albertslund fredag 13.30. Der fornemmes en 'krog-lignende' struktur nær Albertslund, i det kraftige nedbørområde (gule og røde nuancer).

Et af disse områder med særligt kraftig regn bevægede sig henover Albertslund mellem klokken 13.20 og klokken 13.40, hvor der var skybrudsagtig regn.

På radarbillederne kan man ane en krog-lignende struktur i nedbørsfeltet, som på engelsk er kendt som et hook echo. Det er ofte her, man kan forvente, at en eventuel tornado kan blive dannet. Radar-ekkoet viser, at der er tale om en sky, hvor der eksisterer en rotation.

At dømme ud fra ødelæggelserne vurderer vi på TV 2 Vejret, at der har været tale om en tornado af EF-0 til EF-1 styrke på en skala, der går fra nul til fem.

Tornadoens styrke vurderes ud fra de ødelæggelser, den forårsager, der derefter omtrentlig kan omsættes til et mål for vindhastighederne. I en EF-0 til en EF-1 tornado vil vindhastighederne normalt være på mellem 29 og 49 meter per sekund eller det, der svarer til cirka 105 til 170 kilometer i timen.

Trak et næsten to kilometer langt spor af ødelæggelse

Det, der formentlig har været en tornado, startede med at anrette skader meget tæt på statsfængslet i Vridsløselille. Herfra bevægede den lille tornado sig mod nordvest i næsten to kilometer, før den opløstes over den nordvestlige del af Herstedvester.

Det er efter danske forhold en lang strækning at bevæge sig for en tornado eller skypumpe.

Langt fra første gang med tornadoer i Danmark

Det er ikke første gang, at tornadoer og skypumper har resulteret i ødelæggelser i Danmark, og den kraftigste, der har ramt landet, slog til 11. februar 1962 i Holstebro.

Vi skal dog blot tilbage til 14. juni sidste år, før vi senest oplevede en tornado over Danmark. Det skete i Aabenraa, hvor to biler blev slynget omkuld af en kortvarig tornado ved sygehuset i byen.