Vejr

Sidste dag med varmt septembervejr - temperaturen kan nå 24 grader

Selvom kalenderen viser, at vi er i slutningen af september, så er det varmt nok til, at man kan bade. Onsdag kan temperaturen nå 23-24 grader i den sydøstlige del af Danmark. Viggo Hjort Kohberg              / Privatfoto

Vejret bliver pænest i den sydøstlige del af landet.

Tirsdag markerede jævndøgnet overgangen til vinterhalvåret, men ikke desto mindre vil vi onsdag fortsat opleve temperaturer, der er en sommerdag værdig.

Selvom mange danskere stod op til tåge, som stedvis har været tæt, så fik solen hurtigt gjort kål på tågen, som i formiddagstimerne fordampede.

Luftfugtighed - definitioner

Luftens indhold af vanddamp kan udtrykkes gennem flere forskellige størrelser, hvor af den relative fugtighed nok er den mest kendte.

Relativ fugtighed fortæller, hvor meget vanddamp der aktuelt er i luften holdt op mod, hvor meget der maksimalt kan være. Den relative fugtighed udtrykkes i procent. Styrken ved dette mål er, at det man hurtigt får et overblik over, om luften er tør eller fugtig. Svagheden er at man ikke kan se, hvor meget vand der er i luften

Dugpunktstemperatur er et direkte mål for, hvor meget vanddamp, der er i luften. Dugpunktstemperaturen eller blot dugpunktet er den temperatur, som luften skal afkøles til, for at der udkondenseres flydende vand. Man ser det i praksis, når badeværelsesspejlet dugger til: Her er spejlets overfladetemperatur under den fugtige badeværelseslufts dugpunktstemperatur. Styrken ved dette mål er, at man har et direkte tal for luftens vandindhold. Jo højere dugpunkt, jo mere vand i luften.

Det giver plads til masser af solskin og hastigt stigende temperaturer, der hurtigt stiger til over 20 grader.

Varmest bliver det i den syd- og østlige del af Danmark, hvor den varmeste luft strømmer op over landet fra sydvest. Her kan temperaturen i eftermiddagstimerne nå 22 til 23 grader, men lokalt kan det ikke udelukkes, at temperaturen når 24 grader.

Højeste temperaturer onsdag eftermiddag. I den sydøstlige del af landet kan termometrene vise 23 - eller måske endda 24 grader.

Det skete tirsdag, hvor der i Abed på Lolland blev målt 24,1 grader som den højeste temperatur.

Et af de steder, hvor septembervarmen onsdag kan blive usædvanlig, er på Hammerodde på Bornholm, hvor en temperatur på over 23,4 grader vil udløse den højeste temperatur på denne tid af året siden september 1874. Det er ikke sikkert, at det bliver så varmt - men det kan ikke udelukkes.

Flere skyer mod vest - og mulighed for regn

Det bliver dog ikke nær så pænt - og varmt - i den nordvestlige del af Danmark, hvor fronter fra Nordsøen trænger sig på. Her vil det være overskyet en stor del af dagen, og i perioder kan er også falde lidt regn af og til.

Desuden vil vinden efterhånden friske op, og det er et forvarsel om et gedigent vejrskifte torsdag, der byder på blæst, regn og lavere temperaturer.