Vejr

Nu starter vinterhalvåret

Tirsdag går vi ind i vinterhalvåret. Anja Knappe / Privatfoto

Tirsdag har vi efterårsjævndøgn.

Selvom vi fortsat kan nyde varmt sensommervejr, så er det helt sikkert, at vi hele tiden kommer nærmere vinteren. Tirsdag starter efteråret astronomisk set - og samtidigt begynder vinterhalvåret.

Netop nu "vandrer" Solen mod syd over ækvator, og den dag, det sker, kaldes efterårsjævndøgn. Nat og dag er stort set lige lange, og på Jordens nordpol går Solen nu ned for først at stå op næste forår.

Natten bliver nu gradvist længere end dagen, og helt ned til polarcirklen vil man ved vintersolhverv opleve polarnatten.

Ifølge kalenderen har det været efterår siden 1. september, og nu er det astronomisk set også efterår. Det bliver det helt præcis tirsdag klokken 15.31, hvor Solen vil stå i zenit (lodret) over ækvator. Vi har dermed efterårsjævndøgn.

Tirsdag har vi efterårsjævndøgn. Solen står lodret over ækvator.

Det næste halve år skal vi dermed til den sydlige halvkugle for at se Solen stå 90 grader over horisonten.

Efterårsjævndøgnet er begyndt

Om sommeren står Solen højest på himlen på den nordlige halvkugle, og den når ved sommersolhverv at stå i zenit så langt mod nord som på 23,5 grader nordlig bredde (krebsens vendekreds). Om vinteren sker det på den tilsvarende sydlige breddegrad (stenbukkens vendekreds).

Ved sommersolhverv når Solen cirka 56-58 grader over horisonten i Danmark midt på dagen, mens den kun bevæger sig 9-11 grader over horisonten ved vintersolhverv.

Stor afkøling af den nordlige halvkugle

Der vil i de kommende måneder således ske en enorm afkøling af den nordlige halvkugle.

Over kontinenterne falder temperaturen fra september og frem til januar med op til 30 grader, mens vi her i Danmark – i et kystnært område – i samme periode har et temperaturfald på cirka 13 grader.

Vinterens første sne falder ofte i det sene efterår.

Det er her i løbet af det sene efterår, at vi typisk ser vinterhalvårets første sne.

Dag og nat endnu ikke lige lange

Selvom dag og nat i teorien skulle være lige lange, når der er jævndøgn, er det rent faktisk ikke tilfældet. Dagen er endnu 9 minutter længere end natten, og det er der en forklaring på.

Afbøjningen af Solens lys i atmosfæren bevirker, at vi rent faktisk får det at se, før Solen reelt står op, og efter at den er gået ned.

Når Solen står en halv grad under horisonten, vil dens lys stadig kunne ses. På denne måde vinder vi lidt over 4 minutter både morgen og aften, og vi må derfor vente nogle dage, før dag og nat er præcis lige lange.