Vejr

Dansk vinhøst tegner godt

Det gode forår og den varme sensommer kompenserer for den kolde juli.

Hvor druerne længere nede i Europa de fleste steder for længst er høstet, hænger de fortsat i de danske vinmarker. Og der bliver de hængende et stykke tid endnu.

Den sparsomme danske sol skal malkes for sidste stråle, før druerne hentes ind, presses til most og laves til årgang 2020.

- Vi har ikke det samme klima som sydpå. Vi har brug for lidt mere sol, og vi skal have lidt mere sukkerindhold i druerne. Det får vi kun ved, at de bliver hængende, fortæller Jesper Rye Jensen fra Vesterhave Vingaard i Karrebæksminde på Sydsjælland.

TV 2 Vejret har sat vinavleren stævne for at høre, hvordan det ser ud med årets høst efter den kolde, grå juli.

Umiddelbart vurderer Jesper Rye Jensen, at selvom det ikke så lovende ud midt på sommeren, så ser det ud til, at det gode forår og den varme sensommer redder sæsonen.

Solen kom tilbage i august

- Hele juli var ikke det bedste for vinplanterne, men så fik vi revanche i august. September har også været okay indtil nu, og nu lover de godt vejr i næste uge, så jeg er helt sikker på, at vi får hentet det, siger Jesper Rye Jensen.

Det er dog først, når druerne er endeligt i hus, at sæsonen kan gøres op kilo for kilo, men at dømme ud fra klaserne rammer høsten gennemsnittet.

Pergolaerne danner gange, hvor man kan gå i den skygge, det skaber, når bladene tager alt solen.

For at kompensere for den manglende sol over Danmark, bruger Jesper Rye Jensen et særligt pergola-system, hvor vinplanterne nærmest bliver lagt ud som et tag mellem rækkerne.

Ved at hænge planterne op på den måde, fordobler den danske vinbonde sollyset på bladene. Til gavn for druernes udvikling.

- Når pergolaen kører herop, kommer bladene op og ligge i solen hele dagen i modsætning til det traditionelle system, hvor de kun får halv sol, forklarer han.

Ved jorden at blive

Pergolaerne er dog ikke det eneste sted, hvor han forsøger sig med alternative metoder. Ud til Smålandsfarvandet har han som et eksperiment sat såkaldt buskvin efter inspiration fra Spanien.

Det er vin, der i modsætning til normalt ikke bliver bundet op, men får lov til at vokse nede ved jorden. Dermed får vinen heller ikke den samme solfordel som pergola-vinen.

Alligevel er Jesper Rye Jensen overbevist om, at det kan føre til noget interessant. Det vides bare først om nogle år, når de første druer kan høstes.

Buskvinene kommer først til at give vin om nogle år.

Ideen er, at planterne ikke bliver forstyrret på samme måde, og så har de i teorien nemmere ved at trække smag fra jordbunden.

- Buskvin har den fordel, at den får kortere transporttid fra nærringstofferne og op til planterne, når druerne kommer til at sidde her, fortæller han og viser højden på en af de spæde planter.

Livet som dansk avler af en sydlandsk afgrøde, er naturligvis meget afhængig af vejret.

Placeringen ud til vandet i Sydsjælland, er for eksempel velegnet, fordi nærheden til havet beskytter mod pludselig frost, som nemmere kan slå igennem inde i landet.

Buskvinene står ud til Smålandsfarvandet, der kan beskytte mod pludselig kulde.

Men selvom man skulle tro, at dansk druedyrkning på friland var op ad bakke, har det også fordele. Ligesom med æbler og jordbær gavner det faktisk smagen, at det ikke bare er varme og solskin det hele.

- Så regner det, så sner det lidt indimellem. Det suser og det hagler. Og så kommer der også lidt sol, trods alt, siger han:

- Det gør, at druerne modner over lang tid, og jo længere tid druerne modnes over, desto mere smag får de samlet op.