Corona har ikke haft den store effekt på klimaet – CO2 sætter ny rekord
På trods af en verden på pause, er vi fortsat langt fra bæredygtig udledning af drivhusgasser.
Selvom økonomien er gået ned i gear under coronakrisen, har det stort set ingen langvarig effekt på den globale opvarmning. Mængden af drivhusgasser slår ny rekord. Det viser en rapport fra FN ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Dykket i CO2-udledningen under pandemien er kun et meget lille udsving i en forurening, der er accelereret fra industrialiseringen og frem til nu.
Selvom om udledningen falder, betyder det ikke, at ophobningen af CO2 i atmosfæren forsvinder. Dermed vil indholdet af CO2 i atmosfæren fortsat stige, selvom udledningen falder en smule.
Det kan sammenlignes med en spand med vand. Selvom du hælder lidt mindre vand i spanden, end du plejer, vil vandet stadig stige.
- Koncentrationen af drivhusgasser var i forvejen på det højeste niveau i tre millioner år, og den er fortsat med at stige, siger Petteri Taalas, der leder FN’s verdensmeteorologiske organisation i Geneve.
Udledningen af drivhusgasser faldt 17 procent i april i forhold til året før, da virksomheder over hele verden lukkede ned for produktionen.
Udledningen er imidlertid steget så meget gennem de seneste årtier, at det bare svarer til udledningen i april i 2006.
Udledningen gik hurtigt op
I juni, hvor mange fabrikker og andre virksomheder igen havde sat gang i produktionen, lå udledningen fem procent under året før.
For hele 2020 forventes udledningen at komme til at ligge syv procent under 2019.
Under alle omstændigheder vil 2020-udledningen fortsat bidrage til ophobningen i atmosfæren.
Forsvinder ikke af sig selv
CO2-bliver i atmosfæren i op til flere hundrede år i modsætning til drivhusgassen metan, der er væk igen efter 10-15 år.
Dermed vil al udledning af CO2 ud over det naturlige kredsløb også føre til en øget langvarig ophobning.
Og der er allerede ophobet CO2 på et farligt niveau. Ifølge forskerne anses 350 såkaldte ppm (dele per million) som den sikre side af grænsen, og den blev overskredet allerede i 1988.
Stiger og stiger
I juli blev der målt 414,38 pmm mod 411,74 samme måned sidste år.
Samtidig med stigningen i CO2 er temperaturen globalt steget omkring 1,1 grader i forhold til før industrialiseringen.
Den langsigtede konsekvens af den globale opvarmning vil blive ekstreme vandstandsstigninger, tørke og mere ekstremt vejr.
- Vi er faktisk kun tilpasningsdygtige inden for et meget lille udsnit af det mulige vejr, siger Friederike Otte, klimaforsker ved Oxford, til Reuters.
- Selv hvis der bare bliver rykket en lille smule, kommer vi hurtigt ud til grænsen for, hvad vi som samfund kan håndtere, fortsætter hun.
Allerede i midten af dette århundrede forventes 3,2 milliarder mennesker ifølge rapporten at leve i områder med mangel på vand. Det tidligere estimat lå på 1,9 milliarder.