Vejr

Varm august gav mange livredninger

Sæsonen for livreddere på de danske strande er slut for i år – dermed er det endnu vigtigere at kunne passe på sig selv og sine børn.

Efter den koldeste juli i 22 år fulgte en august med hedebølge. Det trak store folkemængder ud til de danske badestrande, hvor livredderne fra Trygfonden indtil nu har passet dem. Men nu er det slut. Livredderne er gået hjem for i år.

Den varme august skabte så mange farlige situationer, hvor livredderne måtte gribe ind, at sæsonen endte som den næst travleste inden for de seneste ti år.

Gennem sæsonen, der startede 26. juni og sluttede onsdag, har livredderne haft 32 aktioner, hvor det vurderes, at en eller flere personer har været i livsfare.

De fleste af redningsaktionerne har været folk fanget af fralandsvind, hvor livredderne har måttet hjælpe dem i land igen. Det har været tilfældet ti gange alene inden for den sidste halvanden uge.

Derfor lyder opfordringen fra livredderne også, at man skal være særligt opmærksom på vinden, hvis man tager en badetur i det fortsat varme vand i den kommende tid.

Se dig om

Generelt er det en god ide at orienterere sig på stedet. I mange kommuner er der for eksempel sat tavler og redningskranse op på stranden.

- Hvis du har brug for hjælp og ringer 1-1-2, kan du oplyse det tal og bogstav, der står på tavlen, siger Lasse Serup Jensby, der driftsleder ved TrygFondens Kystlivredning, til TV 2 Vejret på Brøndby Strand.

Nummeret og tallet gør, at ambulancefolkene ved præcis, hvor de skal køre hen. Det er ikke en selvfølge, når man bare siger, at man befinder sig på en bestemt strand.

Din ven havner i et hestehul

  1. Hvis du ser nogen kæmpe mod strømmen i et hestehul, skal du undgå selv at blive offer ved at svømme ud i det.
  2. Kontakt en livredder, hvis der er en på stranden. Hvis der ikke er en livredder, skal du ringe 1-1-2 eller få nogen til at gøre det. 
  3. Kast noget, der kan flyde, ud til den nødstedte. Det kan være en redningsvest, en redningskrans, en fodbold eller en tom 1,5 liters sodavandsflaske med låg.
  4. Råb til den nødstedte, at han eller hun ikke skal kæmpe imod, men svømme til siden. 

(Kilde: Trygfonden Kystlivredning)

Det kan være afgørende, at der bliver kørt ind ad den rigtige tilkørsel til stranden, og den tilskadekomne kan findes og køres væk hurtigst muligt.

Redningskransens funktion giver sig selv, men det betyder selvfølgelig noget, at man ved, hvor den er, og man husker at have fast i snoren.

- Redningskransen har man mulighed for at kaste ud til folk. Der er en linje, man holder fast i, når man kaster den ud eller svømmer ud med den, forklarer Lasse Serup Jensby.

Badegæst, kend din strand

Når nu livredderne ikke er på stranden mere, er det endnu vigtigere at lære stranden at kende.

- Er det en flad strand, er det en stejl strand, er der moler over bagved, er der bølgebrydere? Sådan nogle særlige kendetegn på, at der måske kan være nogle farer, lyder rådet fra Lasse Serup Jensby.

Sidst, men ikke mindst anbefaler Lasse Serup Jensby at lære de fem baderåd.

- Lær at svømme, bad aldrig alene, læs vinden og vandet, lær stranden at kende og aldrig slip børnene af syne, slutter han.

Har potentielt reddet over 30 liv

Hver gang livredderne er i aktion, bliver det indrapporteret og ført til protokols. Derfor er der også ret præcise tal for livreddernes arbejde på strandene i år.

1642 gange har livredderne hjulpet med almindelig førstehjælp. Det kan for eksempel være snitsår, skader af brandmænd, forstuvninger og dehydrering.

Og så har livredderne lavet 5201 såkaldt forebyggende aktioner, hvor de for eksempel har været ude i vandet for at advare mod at bruge en luftmadras ved fralandsvind eller svømme for langt væk fra strandet