Vores jord

Når temperaturen stiger én grad, koster det Grønland 116 milliarder ton is

Smeltevandssø på indlandsisen for præcis et år siden nær Nuuk i Grønland.  Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Ny forskning kommer tættere på, hvor meget indlandsisen vil få verdenshavene til at stige.

Grønlands indlandsis rummer vand nok til at hæve verdenshavene med mere end syv meter, men det scenarie ligger langt ude i fremtiden. Til gengæld viser en ny undersøgelse mere præcist end tidligere, hvor meget indlandsisen kan forventes at bidrage med inden for de kommende 80 år.

Det nye estimat er vandstandsstigning på et sted mellem 10 og 12,5 centimeter frem mod år 2100. Tidligere har estimatet fra FN’s klimapanel ligget på mellem på 8 og 27 centimeter.

Rapporten er offentliggjort i International Journal of Climatology.

Bag rapporten står et internationalt forskerhold med deltagelse af to klimaforskere fra DMI, Ruth Mottram og John Cappelen, samt den danske klimaprofessor Sebastian Mernild. Herudover kommer forskere fra Belgien, Schweiz, Storbritannien og USA.

Forskerne har set på temperaturudviklingen over de seneste årtier.

De konkluderer, at hver grad sommertemperaturen stiger, svarer til et tab på 91 milliarder ton overfladeis om året.

Totalt vil hver grad årligt koste isdækket hele 116 milliarder ton.

Smeltevandet fosser ud i verdenshavene

En olympisk svømmepøl indeholder 2500 tons vand, så der vil løbe vand svarende til mere end 46 millioner olympiske svømmepøle fra Indlandsisen ud i verdenshavene hvert år, for hver grad sommertemperaturen stiger i Grønland.

Forskerne har fundet en markant temperaturstigning nær de grønlandske kystområder. Siden 1991 er temperaturen steget med 4,4 grader om vinteren og 1,7 grader om sommeren.

Hvis den globale opvarmning fortsætter som hidtil, forventer forskerne, at temperaturen ved de grønlandske kystområder vil stige yderligere 4,0 til 6,6 grader inden år 2100.

Overraskende stor stigning

- En sådan temperaturstigning er i øvrigt betydeligt større, end det vi forventer for den samlede globale temperaturstigning i samme tidsperiode - hvilket afspejler, at polområderne er meget udsatte over for klimaforandringer, udtaler Ruth Mottram på DMI’s hjemmeside.

En vandstandsstigning på ti centimeter vil i Danmark have konsekvenser i form af øgede oversvømmelser, men det vil ikke oversvømme store landområder permanent.

Andre steder i verden, som for eksempel Maldiverne, hvor 80 procent af landjorden ligger mindre end en meter over havets overflade, og det højeste punkt er bare tre meter over havet, vil det begynde at ændre synligt på landkortet med uoverskuelige konsekvenser til følge.