Vejr

Tåge over Danmark - så smukt var det fredag morgen

Fredag morgen og formiddag kunne man nyde et velkendt vejrfænomen

Luftens indhold af vanddamp kan udtrykkes gennem flere forskellige størrelser, hvor af den relative fugtighed nok er den mest kendte.

Relativ fugtighed fortæller, hvor meget vanddamp der aktuelt er i luften holdt op mod, hvor meget der maksimalt kan være. Den relative fugtighed udtrykkes i procent. Styrken ved dette mål er, at det man hurtigt får et overblik over, om luften er tør eller fugtig. Svagheden er at man ikke kan se, hvor meget vand der er i luften

Dugpunktstemperatur er et direkte mål for, hvor meget vanddamp, der er i luften. Dugpunktstemperaturen eller blot dugpunktet er den temperatur, som luften skal afkøles til, for at der udkondenseres flydende vand. Man ser det i praksis, når badeværelsesspejlet dugger til: Her er spejlets overfladetemperatur under den fugtige badeværelseslufts dugpunktstemperatur. Styrken ved dette mål er, at man har et direkte tal for luftens vandindhold. Jo højere dugpunkt, jo mere vand i luften.

Da solen stod op fredag morgen mellem klokken 05.30 og 06.00 - og helt frem til klokken 10 - kunne man med lidt held blive mødt af et smukt syn. Mange steder i landet lå der nemlig lokal morgentåge, og det har TV 2 Vejrets brugere været flittige til at fotografere eller filme.

Meteorolog ved TV 2 Vejret giver lidt baggrund for det flotte syn:

- Nætterne bliver længere, og det kan derfor bliver koldere om natten. Vi har faktisk været nede på 7 grader i Kolding i nat. Når temperaturen falder, kan luften indeholde mindre fugt og bliver den afkølet nok, træder fugten ud og kan ses som tåge.

Morgentåge ved Faxe Kalkbrud.

Hun tilføjer, at temperaturspændet fredag kan ende med at blive på næsten 23 grader, hvis temperaturen i eftermiddag når op på 30 grader, hvilket ikke er usandsynligt.

Tåge ved Højbjerg tæt på Århus

Flere typer tåger i løbet af fredagen

Morgenens tåge kaldes udstrålingståge, men senere idag kan en anden type tåge ankomme. Den kaldes advektionståge - eller når den kommer fra havet, som kan blive tilfældet i eftermiddag, kaldes den for havgus. Vil man opleve dette fænomen idag, så skal man tage til Nordvestjylland.

Havgus fanget den 10 august ved Sæby.

Det er ikke ualmindeligt at opleve tåge på denne tid af året, men jo længere vi kommer hen mod efteråret, desto oftere vil vil opleve det.

Tåge over Storebælt. Fanget klokken 6.40 fra Drøsselbjerg, Vestsjælland.