Vejr

Sommervarmen fortsætter - her får man det varmest onsdag

Temperaturen kan nok engang nærme sig 30 grader, hvor det bliver varmest.

Sommeren har strammet sit greb om Danmark, og tirsdag fik vi den sjette dag i træk med over 30 grader.

Sommerdage 2020

  • 1. juni: 25,5° (København, Vestervig)
  • 2. juni: 26,2° (København)
  • 15. juni: 25,6° (Tylstrup)
  • 16. juni: 27,2° (Kastrup)
  • 17. juni: 26,3° (Store Jyndevad)
  • 18. juni: 26,0° (Vestervig)
  • 19. juni: 26,5° (Tylstrup)
  • 24. juni: 27,1° (København)
  • 25. juni: 29,0° (København)
  • 26. juni: 29,2° (Vestervig)
  • 27. juni: 29,2° (Vestervig)
  • 28. juni: 26,8° (Neksø)
  • 18. juli: 25,5° (Omø)
  • 19. juli: 27,9° (Holbæk)
  • 1. august: 26,8° (Borris)
  • 5. august: 27,3° (Abed)
  • 6. august: 30,8° (Holbæk)
  • 7. august: 32,0° (Borris)
  • 8. august: 31,8° (Store Jyndevad)
  • 9. august: 32,4° (København) 
  • 10. august 31,8°
  • Sommerdage i alt i 2020: 21

Det er noget, der kun sjældent sker herhjemme, og vi skal tilbage til 1975 for sidst at finde en længevarende periode med så høje temperaturer. Samlet set har der siden 1874 kun været seks tidligere episoder, hvor vi har haft mindst seks sammenhængende dage i træk med over 30 grader.

Det varme sommervejr fortsætter ufortrødent onsdag, men med marginalt lavere temperaturer end hvad vi har oplevet de foregående dage.

Samtidigt blæser det også lidt mere, hvilket - udover at få det til at føles mere friskt at færdes i - også bringer køligere luft fra havet lidt længere ind over land. Da vinden blæser fra øst, vil det være varmest i den vestlige del af landsdelene, hvor luften er blevet opvarmet på sin vej over landjorden.

I den vestlige del af Jylland vil temperaturen nå op mellem 27 og 29 grader, men det kan ikke udelukkes, at vi igen kan opleve 30 grader midt på eftermiddagen. Langs østvendte kyster vil temperaturen derimod befinde sig på mellem 20 og 25 grader.

Det varme sommervejr fortsætter

Det meget varme sommervejr fortsætter også de næste dage - med temperaturer der igen kan nå 30 grader - men efterhånden er der også mulighed for regn- og tordenbyger. Nætterne bliver også varme - og måske kan vi få flere tropenætter.

Sommerdage 2020 - del to

  • 10. august: 31,2° (Holbæk)
  • 11. august: 31,1° (Borris)
  • 12. august: 28,3° (Askov, Esbjerg og Vestervig)
  • 13. august: 29,6° (Borris)
  • 14. august: 28,8° (Isenvad)
  • 15. august: 31,0° (Abed)
  • 16. august: 31,0° (Vester Vedsted)
  • 17. august: 31,3° (Hvide Sande)
  • 18. august: 28,1° (København)
  • 19. august: 26,8° (Kastrup)
  • 21. august: 27,7° (Store Jyndevad)
  • 22. august: 25,8° (Kastrup)
  • 15. september: 28,2° (Abed)
  • Sommerdage i alt i 2020: 33
  • Tropedage i alt i 2020: 9