Vejr

Lørdag bliver weekendens ude-dag

Drivende skyer over Sønderjylland. Nogle steder vil skyerne stå tættere og give regn, mens de andre steder vil være mere spredte og lade mere sol passerer igennem.  Viggo Hjort Kohberg / Seerbillede

Særligt første del af dagen bliver fin – senere går en front med regn ind over landet.

Lørdag er kommet flot fra start, men det er med at nyde det, så længe det varer. Regnen går senere på dagen ind over landet fra vest. Det fortæller meteorolog ved TV 2 Vejret Andreas Nyholm.

Det betyder, at jo længere mod øst du befinder dig, desto længere bliver den flotte dag. Befinder du dig i København eller Bornholm, kommer regnen først i de sene aftentimer.

Samtidig bliver det rimeligt lunt med op til 22 grader. De koldeste steder skal dog ikke forvente mere end 16.

Regnen kommer ind med en varmfront, og det vil begynde at dryppe omkring klokken 14-15-tiden.

Østpå holder det tørt noget længere, og der vil regnen først komme der ud på aftenen.

Der vil i dag mest være tale om let regn, og mange vil overvejende opleve det som tørvejr i dag, alt efter hvor de befinder sig i landet. Vinden kommer heller ikke til at få nævneværdig betydning.

Lørdag starter pænt, og det er med at nyde det, så længe det varer.

Lige som de seneste dage vil himlen være dækket af drivende cumulusskyer. Solen vil kigge mest frem i København, Nordsjælland og på Bornholm.

- Lørdag bliver weekendens bedste dag, så det er med at med at nyde den. I morgen kommer en koldfront ind med mere regn, og det kan blive rimeligt intenst, siger Andreas Nyholm.

Solen vil kigge mest frem mod øst lørdag eftermiddag.

Ingen af prognosemodellerne viser skybrud søndag, men det kommer tæt på, og det er derfor ikke udelukket, at der lokalt ender med skybrud alligevel.

Skybrud er, når der faldet mere end 15 millimeter regn på en halv time.

Søndag vil starte vådt for så at klare op senere på dagen.

Hen ad lørdag aften vil fronten have arbejdet sig mod øst.