Vejr

Husk væske i varmen: Én aldersgruppe er særligt udsat

Der skal meget væske til, når det er varmt. Shutterstock

Den forestående varmebølge kræver masser af væske til kroppen. Få en overlæges gode råd til at undgå dehydrering.

Solen skinner fra en skyfri himmel, og onsdag har vi fået årets ottende sommerdag med et termometer på over 25 grader flere steder i landet. Langt varmere kan det dog blive de kommende dage med op til 28 grader - lokalt endnu mere.

En hedebølge indtræffer når gennemsnittet af de højeste temperaturer hen over tre sammenhængende dage overstiger 28 grader.

Hedebølgen bliver ikke afbrudt, hvis der skulle være en enkelt dag med under 28 grader, når blot middeltemperaturen holder sig over de 28 grader.

En varmebølge er defineret på samme måde som hedebølgen, blot skal middeltemperaturen her overstige 25 grader.

Med udsigt til varmebølger - måske endda lokalt en hedebølge - er det ikke kun solcremen og badedragten, der skal findes frem. Det skal vandflasken også. For risikoen for dehydrering stiger i takt med temperaturen. Og særligt én gruppe i befolkningen skal være ekstra opmærksom. Det fortæller Mette Midttun, som er overlæge på Medicinsk Afdeling på Herlev Hospital:

- Det er især ældre, der rammes af væskemangel, når det bliver varmt. De glemmer simpelthen at drikke vand, for når man bliver ældre, så mærker man ikke længere så tydeligt, at man er tørstig.

1,5-2 liter væske om dagen

Derfor opfordrer Mette Midttun også de ældre - og ikke mindst pårørende til ældre til at sørge for at holde væskeindtaget oppe i varmen.

- Generelt har kroppen brug for halvanden til to liter væske for at være i balance. En god måde at holde styr på, om man som ældre - eller yngre - får drukket den mængde, er at sætte en stor kande vand i køleskabet fra morgenstunden. Den kande skal helst være tømt ud på eftermiddagen. Så er man godt dækket ind, fortæller hun.

En kande vand i køleskabet er en god idé under varmebølgen.

Dehydrering sender ældre på hospitalet

Til trods for, at mange mennesker ved, hvor vigtig væske er, når det er varmt, så forventer Herlev Hospital, at varmebølgen de kommende dage vil sende ældre på hospitalet. For er man først kommet i væskeunderskud, kan situationen eskalere.

- Når du bliver dehydreret, kommer dit saltindhold i blodet i ubalance. Det gør, at du bliver træt, svimmel, får hovedpine og i nogle tilfælde kaster op. Sker det for ældre mennesker, kan de også risikere at falde og slå sig, fortæller hun.

På hospitalet kan de måle sig frem til, om der er tale om dehydrering ved blandt andet at se på indholdet af væske i kroppen. Normalt består kroppen af 60 procent væske, og er tallet under 60, er der væskemangel. En anden måde er at se på kropsvægten: Er den fem procent lavere end normalt, kan det også være tegn på dehydrering. Endelig kan et lavt brodtryk også være et signal om for lidt væske.

Det kan du selv holde øje med

Da det er de færreste, der har styr på deres væskeprocent eller blodtryk, har Mette Midttun et par gode råd til, hvilke signaler man skal være opmærksom på for at opdage en dehydrering:

- Hold øje med din urin: Er den mørk, mangler du væske, er den lys - og du iøvrigt tisser fem-seks gange om dagen - så er det okay. Og hvis du bliver svimmel, træt eller får kvalme, så sæt dig ned, bliv afkølet og drik noget vand med det samme.

Et glas rosévin i solen kan være fristende.

Alt væske er godt - men undgå alkohol

I sommervarmen kan det måske være fristende med en kold øl eller et glas rosévin, men Mette Midttun opfordrer til, at man ikke tæller det med i væskeindtaget.

- Alkohol er ikke godt. Det virker vanddrivende, og du kan jo tilmed blive bims af det.

Hun anbefaler derimod vand, saftevand, sodavandsis, vandmelon og såmænd også en portion koldskål for at holde dehydreringen stangen.