Vejr

Smukke perlemorsfarvede skyer over Bangkok

Smukke perlemorsfarver i skyerne over Bangkok.  Alex Ogle / Ritzau Scanpix

Mikroskopiske iskrystaller skabte et spektakulært syn ved thailandsk tordensky.

Det vækker opsigt, når skyerne på himlen ikke bare er hvide eller grå, men i stedet står og changerer i flotte perlemorsagtige farver, som det skete torsdag før et tordenvejr over Thailands hovedstad, Bangkok.

Fænomenet er så tilpas sjældent, at de fleste vil stoppe og undre sig over, hvad der foregår over hovedet på dem.

Navnet er iriserende skyer, og der er en helt naturlig forklaring på, hvordan de opstår.

Farvespillet opstår, når solens stråler bliver afbøjet i nogle mikroskopiske ensartede iskrystaller. Denne form for afbøjning kaldes diffraktion.

Vi kan se de iriserende skyer oftere, end man skulle tro. De fleste opdager dem bare ikke, da de som regel kræver, at man kigger ret direkte mod solen, hvilket er både ubehageligt og skadeligt for øjnene.

Har man til gengæld en stor mørk tordensky, som dækker for solen i Bangkok, kan man være heldig, at de iriserende farver begynder at spille i udkanten af skyens top.

Når der er en tordensky mellem solen og beskueren, kan man under de rette omstændigheder være heldig at se de iriserende skyer.

Det er dog ikke nok med en tordensky og den rigtige placering i forhold til solen. Der skal også være tilpas koldt i toppen af skyen til at danne de helt rigtige små og ensartede iskrystaller.

En normal tordensky danner altid iskrystaller i toppen. Disse iskrystaller har dog ofte en størrelse og variation, som afbøjer lyset på en mere kedelig måde kaldet refraktion.

Det farvestrålende skue er et optisk bedrag, der opstår i mikroskopiske iskrystaller.

Ved refraktion afbøjes lyset inde i krystallen, mens lyset afbøjes på ydersiden ved diffraktion.

Refraktion kender vi også fra de højtliggende cirrusskyer, hvor de kan danne de flotte ringe om solen kaldet haloer, som der har været en del af dette forår hen over Danmark.

Haloerne og en række beslægtede fænomener toppede dette forår 14. april, hvor der var en række af dem i spil på himlen på én gang i de tidlige formiddags- og morgentimer.

De mange halofænomener i foråret er opstået, fordi vi generelt har haft højtrykspæget vejr med masser af blå himmel samt et tyndt højtliggende skylag, som er forudsætningen for, at de kan opstå.