Vejr

Her har man set den sidste solnedgang i flere måneder

Midnatssol på isbjerg ved Aasiaat, Grønland. Ved midnat står solen over horisonten - og i retning nord. Kirsten Petersen / Scanpix Danmark

Der er en måned til midsommer, og i vores nabolande mod nord er der allerede midnatssol.

Da det blev aften i går i Tromsø, gik solen slet ikke ned.

Det lyder helt forkert, men ikke desto mindre er det rigtigt. Ved midnat kan man se solen i retning mod nord, og kan man holde sig vågen i 24 timer, så kan man følge solen hele vejen rundt med uret.

Det kan man blive ved med de næste to måneder, for vi skal helt frem til 25. juli, før solen igen når ned under horisonten.

Midnatssol - i de skrevne perioder står solen hele tiden over horisonten.

På ovenstående landkort kan man se nordlige byer i Norge, Sverige, Finland og Rusland, som alle er placeret nord for polarcirklen. Det betyder, at de alle oplever døgn, hvor solen slet ikke går ned.

Midnatssol nord for polarcirklen

Jorden roterer omkring en akse, der hælder 23 grader i forhold til solen. Om sommeren peger Nordpolen mod solen, og ved midsommer kan man derfor opleve midnatsol på klodens øverste 23 grader. Denne linje kalder man polarcirklen.

Solopgang og solnedgang 20. maj 2020.

Ti grader syd for polarvirklen har vi Danmarks nordligste by Skagen, som blandt andet er kendt for sine lyse aftener. Her er dagslængden nu nået op over 17 timer, og ved midsommer er solen 18 timer over horisonten.

Skagen ved Midsommer.

Fire måneder med sol i Grønland

Det Danske Kongerige kan naturligvis også præstere midnatssol - I Thule, i det nordvestlige Grønland, er det en måned siden solen sidst stod op. Næste gang, solen går ned, er den 23. august.

I Thule i Nordvestgrønland holder solen sig over horisonten frem til 22. august. Arkivfoto.