Vejr

Fascinerende hvirvler bag nordatlantisk ø

På læsiden af Jan Mayen (øen øverst i venstre hjørne) blev der mandag dannet særprægede hvirvler, som kan ses i skydækket. Hvirvlerne kaldes Von Kármán-hvirvler. MODIS/NASA(EOSDIS)

Mandag opstod der et særligt meteorologisk fænomen bag øen Jan Mayen i Nordatlanten.

Et stort udbrud af kold luft er i de seneste dage strømmet ned over det nordlige Atlanterhav - og Europa - fra de arktiske egne.

Udover at give koldt vejr for årstiden har nordenvinden også skabt et smukt - og særpræget - skue, som lørdag kunne ses fra satellit.

Bag den norske vulkanø Jan Mayen, der ligger cirka 600 kilometer nord for Island, blev der på læsiden af øen dannet nogle meget fascinerende hvirvler, der blev synlige i skydækket.

Von Kármán-hvirvler

De særprægede hvirvler er kendt som Von Kármán-hvirvler, opkaldt efter den ungarnske fysiker Theodore von Kármán, som første gang beskrev fænomenet for over 100 år siden, i 1912.

Hvirvlerne strækker sig næsten 300 kilometer bag Jan Mayen, som rager 2277 meter op over Atlanterhavet, i takt med at de langsomt bliver mere og mere udvaskede.

Nærbillede af Von Kármán-hvirvlerne, 11. maj 2020. Bemærk, at der er to sæt hvirvler, der roterer i hver sin retning forskudt for hinanden.

Mønsteret består af to sæt hvirvler, der roterer hver sin vej, og som en hale 'slynger' sig i skydækket. Fænomenet opstår kun under særlige meteorologiske omstændigheder, og det er blandt andet en forudsætning, at der er en forhindring (i dette tilfælde Jan Mayen) af en vis størrelse relativt til strømningen, der kan forstyrre den.

På læsiden af forhindringen vil strømningen, som tvedeles, begynde at bølge mere og mere - først meget organiseret - hvorefter hvirvlerne til sidst bliver mindre symmetriske og dør ud.

Von Kármán-hvirvler forekommer ofte i havet, hvor man eksempelvis kan observere dem bag bropiller eller bøjer, og det er samme mekanisme, der får et flag til at blafre bag flagstangen.