Vores jord

Varme vintre kan skubbe sød vin ud i kulden

En vinbonde inspicerer sine druer et tidligere år. Denne nat konstaterer han dog, at de ikke er tilstrækkeligt frosne til at høste.  Tobias Schwarz / Scanpix Danmark

Den globale opvarmning kan betyde enden for den søde eiswein, der laves på frosne druer.

Den varme vinter har kostet Tyskland en hel høst af den søde vintype eiswein, og det skaber nu tvivl om vintypens fremtid i et stadig varmere Europa. Det skriver det meteorologiske internetsite Wunderground.com.

Druerne til eiswein må først plukkes, når der er hård frost på minus syv til otte grader, hvilket betyder, at de modne druer skal have lov til at hænge flere måneder efter den normale høst.

I nogle tilfælde bliver druerne hængende helt frem til januar, og nogle år lykkes høsten simpelthen bare ikke.

Mange steder nåede de tyske marker slet ikke ned på de magiske frostgrader. Ifølge Wunderground lykkedes det kun en enkelt bonde at høste frosne druer nok til omkring 100 liter eiswein, da temperaturen nogle få nattetimer i januar blev lave nok.

Klimaet kalder

Der skal ikke store temperaturstigninger til, før det ikke længere vil være muligt at dyrke eiswein. Dermed kan det gå på samme måde som de mange skisportssteder, der også er truet af klimaforandringerne.

Druerne her her hos vinbonden i den tyske by Zadel er ikke klar til at blive til eiswein.

Vinteren 2019-2020 var den varmeste målt i Europa nogensinde. Ifølge EU’s klimaoplysning Copernicus blev den tidligere varmeste vinter slået med ikke mindre end 2,5 grader. Og den rekord var endda kun fire år gammel.

Tyskerne slog dog ikke rekorden for varmeste vinter målt nogensinde, da vinteren for fire år siden var 0,3 grader koldere. Tyskerne har systematiske målinger tilbage fra 1881.

I Danmark, der har nationale vejrdata længere tilbage end Copernicus, var vinteren også den varmeste målt nogensinde. Det vil sige i mindst 145 år.

Varmt og koldt nok

Eiswein stiller store krav til jordbundsforhold, markernes placering, og så skal det naturligvis være et sted, hvor der er varmt nok til at dyrke druer, men også koldt nok til at fryse dem hårdt ned om vinteren.

Med så mange faktorer, der skal gå op i en højere enhed, er der kun få steder i verden, hvor der kan laves ægte eiswein, og der ligger derfor et nordligt eisweinsbælte rundt om Jorden.

Bæltet går hen over blandt andet Tyskland og Østrig samt dele af Asien og Nordamerika. I dag er Canada en stor producent af vintypen.

Frost er ikke bare frost

Det er ikke blot enhver slags frost, der kan bruges til at lave eiswein.

Hvis frosten kommer for tidligt og ikke er hård nok, kan det få druerne til at rådne. Hvis frosten er for hård, kan der ikke presses den rigtige saft ud af dem.

Druerne høstes normalt tidligt om morgenen, når temperaturen er lavest, og de skal presses, uden de kan nå at tø. Processen giver vinen en meget høj koncentration af sukker, men også et relativt højt syreindhold.

Processen kan godt efterlignes kunstigt, men så må vinen ikke sælges som eiswein.

Holder nøje øje med vejret

Selvom der er tale om en traditionel vintype, har nutidens vinbønder installeret moderne meteorologisk udstyr, der hele tiden kan give den præcise temperatur, luftfugtighed og vindforhold overalt i deres marker.

Da druerne får lov til at hænge, efter de fleste andre bær og frugter er væk fra både marker og natur, bliver druerne til eiswein normalt overdækket for at holde sultne fugle væk.

Husk varmt tøj

Produktionen af eiswein er ikke for de kuldskær. Fordi druerne skal presses, mens de er frosne, foregår høsten som regel i nattetimerne op til morgenstunden, hvor kulden kulminerer. Dernæst skal saften presses i et uopvarmet lokale.

Den besværlige produktion, det lave og ikke mindst meget usikre udbytte gør eiswein betydeligt dyrere end almindelig bordvin.