Vejr

De næste dage kommer der vintervejr til store dele af Europa

Højtrykket, der giver smukt vejr i Danmark, sender arktisk luft med sne og temperaturdyk på 20 grader ned gennem Østeuropa.

I Danmark har vi forår med solskin og rolig vind. Årsagen er et højtryk, der samtidig sender kulde og sne ned gennem Østeuropa.

I dag kommer der vintervejr lige øst for Danmark. Nordenvind over Østersøen sender snebyger til Polen, Hviderusland og de baltiske lande.

Prognose af vejret søndag klokken 15. Højtrykket, der giver smukt vejr i Danmark, sender kold luft ned fra nordøst med snebyger til Polen, Tjekkiet , Slovakiet, Ukraine og Rumænien.

Søndag trækker kulden længere mod syd, så der også kommer slud og snebyger i Tjekkiet, Slovakiet, Ukraine og Rumænien. Mandag og tirsdag vil der også falde sne i Bulgarien og på Balkan.

Prognose mandag klokken 15.

Fra sommervejr til vintervejr på få dage

På Balkan har man de seneste dage næsten haft sommervejr. I Sarajevo i Bosnien-Hercegovina og Zagreb i Kroatien kunne man i går nyde 23 graders varme. Som det fremgår af ovenstående grafik, vil temperaturen mandag være omkring 20 grader lavere.

Videoen øverst i artiklen viser, hvordan den kolde luft fra nord trækker ned over Østeuropa og senere også Syd- og Centraleuropa. Tirsdag ventes vintervejret at være placeret over store dele af Østeuropa og helt ned til Italien.

Prognose tirsdag klokken 15,  der viser den kolde luft over dele af Østeuropa og ned til Italien.

Man kan derfor forvente snebyger på begge sider af Adriaterhavet på tirsdag - både på Balkan og i højderne i Østitalien.

Løbere i sommertøj i München, Sydtyskland 20. marts 2020. I begyndelsen af næste uge vil temperauren kun nå lige over frysepunktet om eftermiddagen.

I Danmark vil vi de næste dage opleve omkring fem graders varme i dagtimerne, men ned til fem frostgrader i nattetimerne. Der kommer masser af sol, men på Bornholm kan der måske også komme et par snebyger.