Vejr

Skandinavien og Rusland fik varmeste vinter i over 200 år

Usædvanligt varmt vejr i Moskva - her den 16. januar 2020 Sergei Savostyanov / TASS/Ritzau Scanpix

I store dele af det nordlige Europa blev vinteren den varmeste, der er målt. Nogle steder går målingerne tilbage til 1700-tallet.

Ligesom i Danmark blev vinteren rekordvarm i store dele af Europa.

Den helt usædvanlige varme ramte især landene omkring os, hvor temperaturmålinger fra hovedstæderne i Skandinavien, Finland og Rusland, der går tilbage til både 1700- og 1800-tallet, viser, hvor ekstremt vintervejret har været.

I både Finland og Rusland blev vinteren over 7 grader varmere end normalt, og i Oslo oplevede man den første vinter med middeltemperaturer over frysepunktet i samtlige vintermåneder.

Stockholm oplevede varmeste vinter i 263 år

I Sverige satte vinteren rekorder på stribe. Kun i det nordligste Sverige overlevede de historiske varmerekorder, mens især Sydsverige slog rekorderne med over en grad.

I Stockholm, hvor der fra en af de ældste vejrstationer i verden er målinger helt tilbage fra 1757, blev varmerekorden fra vinteren 2007/2008 slået med 1,1 grader.

Vinterens middeltemperatur i den svenske hovedstad blev 3,3 grader, der er 5,6 grader over normalen for en 'almindelig' vinter. Den normale middeltemperatur for vinteren i Stockholm er -2,3 grader.

Alle vintermåneder over frysepunktet i Oslo

I Norge var vinteren den varmeste nogensinde registreret.

I Oslo blev det som i resten af Norge den varmeste vinter siden målingerne begyndte tilbage i 1817. Vinterens middeltemperatur i den norske hovedstad blev 1,6 grader mod normalt -4,0 grader.

Den gamle varmerekord for en vinter lød på 0,7 grader målt i vinteren 1988/1989.

Det var første gang alle vintermåneder i Oslo havde en middeltemperatur over frysepunktet.

Mere syv grader varme end normalt i Helsinki

I store dele af Finland satte vinteren også nye varmerekorder. Især i det østlige Finland var vinteren usædvanlig varm med temperaturer på mere end syv grader over det normale.

I Helsinki endte vinterens middeltemperatur på 2,3 grader, der er er 7,1 grader over den normale vintertemperatur på -4,8 grader.

I den finske hovedstad slog man den tidligere varmerekord fra vinteren 2007/2008 med 0,9 grader, og i de 190 år, der er målt temperaturer i Helsinki er det blot fjerde gang vinterens middeltemperatur er over 0 grader.

Første gang over frysepunktet i Moskva

Det usædvanligt varme vintervejr i hele den nordøstlige del af Europa mærkede man også i Rusland.

I Moskva var middeltemperaturen med 0,2 grader for første gang i løbet af en hel vinter over frysepunktet, siden målingerne begyndte i 1861.

Den tidligere varmerekord fra vinteren 1960/1961 blev slået med hele 3,0 grader, og vinteren blev i den russiske hovedstad 7,8 grader varmere end normalt.

København fik varmeste vinter i 221 år

Ligesom i landene omkring os fik vi i Danmark den varmeste vinter siden de landsdækkende målinger begyndte i 1873.

Middeltemperaturen for den danske vinter blev 4,7 grader.

Lidt varmere blev vinteren i København, hvor der findes daglige målinger helt tilbage fra 1799.

Den danske hovedstad fik med 5,2 grader den varmeste vinter i 221 år. Det er 4,1 grader varmere end normalen på 1,1 grader.

Den tidligere købehavnske varmerekord lød på 4,9 grader, som blev målt i vinteren 2006/2007.

Varmeste vinter i Europa

Med usædvanligt høje temperaturer for årstiden i hele den nordøstlige del af Europa blev vinteren samlet set for hele Europa den varmeste registreret.

For hele Europa blev vinteren 3,4 grader varmere end normalt, og den tidligere varmerekord fra vinteren 2015/2016 blev slået med næsten 1,4 grader.

I den rekordvarme vinter var det især januar, der var usædvanligt varm. I samtlige af de ovennævnte hovedstæder blev der i januar sat ny varmerekord.

Den varme vinter skyldtes en usædvanligt vedvarende tilførsel af lun luft fra Atlanterhavet. Fra december til februar var vestenvinde dominerende i hele Nordeuropa.

Temperaturen for vinteren 2019/2020 i Europa i forhold til normalen fra 1981-2010