Vejr

Se billederne - fascinerende haloer på aftenhimlen

Flot halo omkring månen set fra Tversted i Nordjylland 6. marts 2020. Kim Thompsen / Privatfoto

Fredag aften blev der flere steder i Danmark set imponerende ringe om månen.

Var man udendørs fredag aften i Nordjylland, og kastede man et blik på aftenhimlen - og månen - så har man flere steder i landet kunnet se imponerende lyse ringe om månen.

Optiske fænomener som regnbuer, omvendte regnbuer (zenitbuer), haloer og iriserende skyer skyldes alle solens brydning i vandråber eller iskrystaller.

Lyset kan brydes på forskellige måder:

Refraktion
Her afbøjes lyset inde i en vanddråbe eller iskrystal som i prismerne i en lysekrone. Når sollys rammer en regndråbe så brydes lyset i dråben som i prismet. Dernæst reflekteres det brudte lys ved dråbens bagvæg, inden det igen forlader dråben og ses som regnbuen, tågebuen eller haloen fra iagttageren.

Diffraktion
Her afbøjes lyset på overfladen af bittesmå vanddråber eller iskrystaller. Det spredte lys danner et særligt interferensmønster, hvor nogle lysbølger forstærker hinanden, mens andre udligner hinanden. Resultatet er iriserende skyer med et vandrende og farverigt mønster tæt på solen.

På TV 2 Vejret har vi modtaget mange flotte billeder af de imponerende ringe, som er kendt som haloer. Månen var flere steder i det nordlige Jylland 'gemt' bag tynde skyer af iskrystaller, og da månelyset (som er reflekteret sollys) bevægede sig gennem iskrytallerne, opstod det fascinerende optiske fænomen.

Dannes i iskrystaller

Haloer er imponerende syn, når de optræder på himlen, og der ligger en hel naturlig forklaring bag deres dannelse. Haloer forekommer nemlig ikke i en atmosfære, hvor der ikke forefindes iskrystaller med en bestemt form.

Fascinerende månehalo set fra Skagen 6. marts 2020.

For at haloer skal dannes, kræves det, at der findes et relativt stort antal sekskantede iskrystaller med form som en blyant.

Disse vil almindeligvis arrangere sig således, at "bunden", ­den flade side,­ vender nedad. Denne orientering af iskrystallerne bevirker, at lys der passerer gennem dem, bliver afbøjet i en vinkel på 22 grader rundt om lyskilden ­- man taler derfor om en "22 graders halo".

Mindre hyppigt forekommer en anden type haloer, hvor afbøjningsvinklen er større, nemlig på 46 grader.

Halo omkring månen set fra Bindslev i Nordjylland 6. marts 2020.

I gamle dage blev haloer set som et varsel om snarligt omslag i vejret - ofte til det værre med regn og fronter. Skydækket fredag aften var dog ganske harmløst og resten af lørdagen kommer der lange perioder med solskin, på nær på Bornholm.

Supermåne på mandag

Mandag aften er der fuldmåne - og samtidig er det den fuldmåne i 2020, hvor månen er nærmest jorden. Derfor vil fuldmånen mandag være årets "største" fuldmåne, eller det, der er kendt som en supermåne.