Vinteren blev den varmeste målt i Europa nogensinde
Særligt Nord- og Østeuropa har trukket temperaturen op med vedholdende mildt vejr gennem hele vinteren.
For øjeblikket kan det føles, som om at alle nyheder om vejret fortæller samme historie. At det har været en varm vinter. Men der kommer hele tiden nye tal, der slår endnu en tyk streg under, at vi netop har oplevet en helt ekstrem, historisk varm vinter.
EU’s fælles klimaobservation Copernicus oplyser, at det er den varmeste vinter registreret i Europa nogensinde. Og det er ikke en smal rekord, der går en decimal eller to over den gamle rekordtemperatur.
Vinteren var hele 1,4 grader varmere end den hidtil varmeste vinter, som vi havde for bare fire år siden.
- Vi taler ikke om marginaler. Det er et markant spring i forhold til tidligere. 1,4 grader er meget, når man kigger på tidligere rekorder, siger Sebastian Mernild, der er professor i klimaforandringer og administrerende direktør ved Nansen Centeret i Bergen:
- Det er endnu en ekstrem hændelse i en række af mange. Vi er nok inde i rekordernes tid, både når det gælder temperatur og nedbør.
Mangler andre forklaringer
Han finder det interessant, at varmerekorden finder sted, når der ikke umiddelbart er nogen andre oplagte forklaringer på varmen end klimaforandringerne.
For eksempel kan en kraftig udgave af vejrfænomenet El Niño påvirke vejret, men det er ikke tilfældet for tiden.
- Man kan da ikke være andet end bekymret, når man ser den udvikling. Det bryder med den forestilling, vi har om, hvad der skal ske om vinteren rent klimatisk set, siger Sebastian Mernild.
Han understreger, at man ikke kan sige præcist, hvad det skal ende med, men tendensen gennem de seneste årtier går mod et varmere klima og flere ekstreme hændelser.
- Det er selvfølgelig bekymrende med de hastige og markante forandringer. Tingene går hurtigere, end vi så for bare 10-15 år siden, siger Sebastian Mernild.
Svært ikke at sige klima
Også meteorolog ved TV 2 Vejret Peter Tanev finder tallene fra Copernicus opsigtsvækkende.
- Denne vinter var ekstremt varm og slår endnu en varmerekord. Man skal godt nok være skeptisk, hvis man stadig ikke tror, vores klima har ændret sig radikalt, siger han.
Samtidig med at vinteren som helhed var rekordvarm, var februar den næstvarmeste februar målt både globalt og i Europa.
- Rekorderne begynder efterhånden at stå i kø, og det er rekorder, der på alle måder viser et tydeligt, blinkende rødt klimasignal, siger Peter Tanev.
Rekord på rekord på rekord
Som vejrmand gennem mere end 20 år finder Peter Tanev det efterhånden sværere og sværere at være optimistisk på klimaets vegne.
- Der er meget langt mellem de positive historier, mens de negative kommer med kortere og kortere mellemrum, siger han.
Peter Tanev understreger, at man skal passe meget på med at konkludere noget ud fra enkelte begivenheder.
Den ekstremt varme vinter er ikke ensbetydende med, at vi aldrig kan få en vinter med masser af frost og sne igen. Men det er svært ikke at se en tendens i de mange rekorder.
- Man kan da godt frygte, at vintre med varmt vejr, masser af vand og uden sne vil forekomme oftere og oftere i vores nye klima, siger Peter Tanev.
Alaska har haft hård kulde
Copernicus oplyser, at der overordnet har været temperaturer over gennemsnittet i det meste af Europa, Sibirien, det centrale Asien og det vestlige Antarktis. I det nordlige Alaska har der været koldere end normalt.
I Europa er det særligt den nordlige og østlige del, der med vedholdende mildt vejr har været varmere end normalt.
I Danmark har vinteren med et gennemsnit på 5,0 grader været hele 4,5 grader varmere end den normale gennemsnitstemperatur.
Der findes ikke systematiske målinger af temperaturen i Danmark fra før 1874. Men ud af de sidste 146 års ti varmeste vintre, er de ni faldet inden for de seneste 45 år. De fem inden for de seneste 20 år. De to inden for de sidste to år.