Danmark under vand

Nej, oversvømmede åer er ikke floder

Floder afvander bjerge - og dem har vi trods alt ikke Danmark.

”Vores å har udviklet sig til rivende flod,” er en sætning, der er dukket op flere gange i den seneste tid - ikke mindst i kommentarerne under TV 2 Vejrets Facebook Lives.

Men selvom mange af Danmarks åer for øjeblikket ligner floder, er det ikke tilfældet.

Og det har både en sproglig og en teknisk forklaring.

- I Danmark har vi normalt rimelig kontinuerligt nedbør i relativt små mængder, og da en å sådan set bare er en tagrende, der afvander de tilstødende områder, er de ikke gearede til de nuværende rekordmængder nedbør, siger meteorolog ved TV 2 Vejret Peter Tanev.

Grundlæggende er det også sådan, at vi i norden ikke opererer med begrebet flod. I de nordiske lande taler vi om elve, så havde vi floder i Danmark, ville de hedde elve. Det er første del af forklaringen.

Udseendet snyder

Selvom åerne mange steder i Danmark i disse dage ligner brede floder, dækker det fortsat over, at der ligger en å med tilstødende oversvømmede områder. Gudenåen er stadig ikke Gudenelven, selvom den ser voldsom ud.

Hvis det er en lavtliggende eng eller ådal, kan åen gå fra at fremstå fra måske fire til otte meter bred til måske det tidobbelte. Det ses for øjeblikket særligt langs de jyske åer, der skal afvande et stort opland.

Storåen i Holstebro ligner også en flod for øjeblikket. Vittige borgere har givet statuen en redningsvest på.

Man skal bare huske, at vanddybden på de oversvømmede områder langt fra er lige så dyb som ude i selve åen. En flod vil normalt være dyb i hele dens brede.

Rent teknisk er der heller ikke en fast definition på en flod, men generelt bruger man udtrykket flod – eller elv – om et strømmende vandløb, der afvander bjerge, og dermed svulmer op, når sneen i bjergene smelter.

Et land uden høje bjerge

Dermed er vi ved den tekniske forklaring. Vi har som bekendt ikke bjerge i Danmark, selvom der naturligvis er klipper på Bornholm.

- Vores åer er kun beregnet til at afvande oplandet for regnvand, mens elve og floder som regel også afvander bjerge, hvilket giver en meget større naturlig variation i vandmængderne. Derfor er de også gearede til, at der kan komme et kraftigt tøbrud i forårssæsonen, forklarer meteorolog ved TV 2 Vejret Peter Tanev og fortsætter:

- Nogle gange kan man se, at der kun ligger en ganske lille bæk i bunden af et gigantisk flodleje, hvor det til gengæld fosser helt vildt, når foråret og sommeren sætter ind, og sneen på bjerget smelter.

I Kolding er der stort set ikke engang plads til en tynd kajak under broen for øjeblikket.

Danmark er ikke gearet til vandmasserne

Derfor er der også mange broer, veje og endda huse i Danmark, der ikke er bygget til, at åerne pludseligt skal afvande mange milliarder ekstra liter vand.

- Mange steder er infrastrukturen simpelthen ikke gearet til, at vandløbene skal tage så store mængder vand. Ved floder og elve har man gennem generationer oplevet, at der kan komme rigtig store mængder og har bygget derefter, siger Peter Tanev.

En anden definition på en flod går på, at der kan sejles rigtige skibe op ad en flod og ikke bare pramme og robåde.

Grundlæggende kan man gå ud fra, at en flod er større end en å, og at en å er større end en bæk, men det er i høj grad historisk betinget, om de grænsetilfælde, der måtte være, regnes for en å eller bæk.

Det vil dog aldrig blive til en flod inde for Danmarks grænser.