Vores jord

Skeptiske forskere: Koralrevene kan næppe reddes

Korallerne mister deres farve, når de bliver stressede af den stigende temperatur.  Stringer / Ritzau Scanpix

Selvom der bliver gjort mange forsøg på at skabe nye koraller på verdens truede rev, sår et forskerhold tvivl om effekten.

Stort set alle jordens koralrev risikerer at gå til grunde inden for dette århundrede, og for langt størstedelen af revene er det et spørgsmål om få årtier.

De mange forsøg på at redde revene skal komme på noget banebrydende, hvis det skal lykkes. Det viser ny forskning, der blev præsenteret denne uge på den store Ocean Sciences-konferencen i San Diego.

Forskerne har kigget på fremtiden for koralrevene og de muligheder, der måtte være for at redde det farverige undervandsmiljø.

- Når vi når frem til 2100, ser det virkelig slemt ud, siger en af forskerne bag undersøgelsen, bio-geograf Renee Setter fra Hawaii Manoa-universitet.

Ifølge undersøgelsen vil mellem 70 og 90 procent af de nuværende rev være væk om bare 20 år, mens noget nær alle de resterende rev vil forsvinde frem mod 2100. Og da det er selve forudsætningerne for koralrev, der er truet, vil det blive meget svært at redde dem.

Vandet bliver varmere

Det kan ikke undgås, at vandet bliver varmere i forbindelse med den globale opvarmning, og det kan heller ikke undgås, at vandet bliver forsuret. Altså at den øgede mængde CO2 i atmosfæren vil sænke havenes pH-værdi. Stenkoraller består for en stor dels vedkommende af kalk, hvilket ikke harmonerer godt med et mere surt miljø.

Derfor vil det ifølge Renee Setter heller ikke hjælpe meget at forsøge at redde revene ved at ”plante” nye koraller på de døende rev. De nuværende rev befinder sig simpelthen steder, der ikke vil egne sig til koraller i fremtiden.

Det australske Great Barrier Reef er hårdt medtaget af klimaforandringerne. Det består af flere tusinde enkelte rev, hvor omkring ni ud af ti i større eller mindre grad er ramt af blegning.

Det varmere vand stresser korallerne og får dem til at frigive nogle alger, som de normalt lever i symbiose med. Det gør korallerne blege. De blege koraller er ikke døde, men svækkede og har derfor større sandsynlighed for at gå til, når vandet bliver mere surt.

Setter har sammen med sine kolleger kortlagt verdenshavene for at identificere steder, hvor indsatsen for at redde koralrevene burde sættes ind over de kommende årtier. De har lavet simulationer med havets overfladetemperatur, bølgeenergi, pH-værdi, forurening og overfiskning.

Revene er færdige

Konklusionen er, at langt de fleste rev simpelthen ligger på steder, der ikke længere vil egne sig til koraller allerede i 2045. Og når de kører simulationen helt frem til 2100, ser det endnu værre ud.

- De fleste steder er færdige for at sige det lige ud, lyder det fra Renee Setter.

De få rev, der muligvis kan klare skærene, er nogle ved den californiske halvø og i Rødehavet. Disse har så nogle andre udfordringer i form af flodudløb, der vil kunne skabe andre problemer.

Forurening har gjort skade

Til gengæld mener forskerne ikke, at forurening vil være et stort problem for koralrevene i fremtiden, selvom forureningen af verdenshavene generelt er et stort problem. De steder, hvor den menneskelige forurening slår hårdest igennem på netop korallerne, er allerede skadede.

- Det er storartet at forsøge at få renset strandene op, og det er fantastisk at bekæmpe forurening. Den indsats er nødt til at fortsætte. Men når det kommer til stykket, er det kampen mod klimaforandringer, vi skal kæmpe, hvis vi skal beskytte korallerne, siger Renee Setter.