Vejr

Geomagnetisk storm giver imponerende nordlys over Nordskandinavien

Der er mulighed for, at man fra både svenske og norske skisportssteder kan se nordlys i aften og i nat.

Natten til onsdag kunne man flere steder i det nordlige Skandinavien se et imponerende nordlys, der i flere timer blafrede hen over nattehimlen.

Solen er netop nu inde i en periode med lav aktivitet, men en tiltagende solvind var nok til at forstyrre Jordens magnetfelt så meget, at der fra sent tirsdag aften og natten til onsdag opstod dét, der bliver betegnet som årets foreløbigt kraftigste nordlys.

Hen over store dele af Nordskandinavien klarede det samtidigt op. Dermed var der optimale betingelser for at opleve det spektakulære skue.

Nordlys over Kilpisjarvi i det nordlige Finland natten til 19. februar.

En af de heldige var den russiske fotograf og nordlysjæger Alexander Kuznetsov.

Nær grænsen til Norge og Sverige fangede han ved den finske by Kilpisjarvi nattens imponerende nordlys.

Også i norske Tromsø og omkring Kiruna i Sverige blev der natten til onsdag set nordlys.

Nordlys over Kilpisjarvi i det nordlige Finland natten til 19. februar.

Da den geomagnetiske storm på Jordens magnetfelt ventes at fortsætte et lille døgn endnu, vil der også den kommende aften og nat være mulighed for at se nordlys i Skandinavien.

I det nordligste Skandinavien bliver det klart vejr, og dermed er der igen gode betingelser for at se nordlyset.

Nordlys over Kilpisjarvi i det nordlige Finland natten til 19. februar.

Er man som dansker eksempelvis på skiferie i de norske eller svenske fjelde, kan man med lidt held og tålmodighed være heldig at få et ekstra ferieminde med sig hjem i form af et blafrende nordlys.

Bedst chance for at se nordlyset for skituristerne er der i de svenske fjelde og i det østlige Norge, fordi der her er størst chance for klart vejr.

Nordlys over Kilpisjarvi i det nordlige Finland natten til 19. februar.

Nordlys opstår, når elektrisk ladet plasma fra Solen i forbindelse med øget solvind rammer Jordens magnetfelt.

Derved går den elektrisk ladede plasma i forbindelse med ioniserede ilt og nitrogenatomer i Jordens atmosfære, der udsender fluoriserende lys i grønlige og rødlige farver, som vi på himlen kan se som nordlys.