Vores jord

Vigende havis får isbjørnene til at blive længere på land

Havisen er fundamentet under det store rovdyrs eksistens.  Mario Hoppmann / Scanpix Denmark

Et stort forskningsprojekt har afdækket den svindende havis’ konsekvenser for isbjørnene.

Isbjørnen er blevet symbol på den globale opvarmning, og den er også et af de dyr, der rammes allerførst af de stigende temperaturer.

Den er nemlig under pres af den vigende havis i de arktiske områder.

NASA har netop offentliggjort resultaterne af et forskningsprojekt, hvor en gruppe isbjørnes færd er blevet kortlagt helt tilbage fra 1991.

Undersøgelsen viser, at isbjørnene er begyndt at tilbringe langt mere tid på land i takt med, at havisen har trukket sig tilbage.

- Det er vigtigt, for når bjørnene er på land, jager de ikke sæler. De kan godt faste, men hvis de ikke æder i længere tid, bliver de tyndere. Det kan påvirke deres generelle helbred og reproduktive succes, siger forskningsprojektets hovedforfatter, Kristin Laidre fra Washington University.

Lever på isen

For isbjørnene er havisen helt bogstaveligt platformen under tilværelsen. De bruger isen til at tilbagelægge store distancer til nye områder, og de jager sæler på isen. Når en hun skal føde, kan hun grave en beskyttende hule til sig selv og ungerne.

Siden 1979 er der forsvundet 13 procent af havisen for hvert årti. De arktiske områder opvarmes dobbelt så hurtigt som resten af Verden. Det gør, at det tager længere tid, før vinterisen begynder at dannes, og at isen bryder hurtigere op i foråret.

I anden periode kom bjørnene ikke nær så langt om, og så brugte de 30 dage mere på land.

Forskerne har overvåget en population af bjørne, der lever i Baffinbugten mellem Grønland og de arktiske øer i Canada. De har mærket og fulgt 43 voksne hunner fra 1991 til 1997 og 38 voksne hunner fra 2009 til 2015. Bjørnene bruger Baffinøen, når isen trækker sig tilbage, og venter her til isen danner sig igen, så de kan komme væk.

Bjørnene brugte i den anden periode hele 30 dage mere på land.

NASA har lavet kortet her, der viser forskellen på havisens udbredelse den 15. juli henholdsvis 1993 og 2013.

NASA's illustrationer af den aftagende vinteris i Baffinbugten.

Isen har også en indvirkning på antallet af unger. Jo dårligere tilstand hunnerne er i, desto færre unger bliver der født.

Kristin Laidre er ikke overrasket over resultaterne. Hun har studeret det arktiske økosystem i mere end 20 år, og det er velkendt for de fleste, at klimaforandringerne har en negativ indflydelse på isbjørnene.

CO2'en vil varme Jorden op længe endnu

Selv hvis menneskeheden stoppede med at udlede CO2, har udledningen en forsinket effekt på klimaet. Det betyder, at opvarmningen af Arktis, selv i bedste fald, vil fortsætte mange årtier frem.

- Isbjørnene bringer bud om fremtiden. De ændringer, vi dokumenterer her, kommer til at påvirke alle hele kloden rundt, siger Kristin Laidre.

Hele forskningsprojektet har været publiceret i det videnskabelige tidsskrift Ecological Applications.