Vejr

Vi har den mest snefattige vinterperiode i 28 år

Man har skullet spejde langt efter sneen indtil videre dette vinterhalvår. Det er 28 år siden, at vi sidst har haft så få døgn med snedække for perioden oktober til januar som dette vinterhalvår indtil videre. Viggo Hjort Kohberg              / Privatfoto

Kun én gang før i dansk vejrhistorie har vi oplevet så lidt sne så langt inde i vinterhalvåret.

Selvom vi er to tredjedele gennem kalendervinteren - og mere end fire måneder inde i vinterhalvåret - så mangler ét af vinterens sikreste vejrmæssige kendetegn: sneen.

I januar har vi ikke haft en eneste periode med snedække udover fnug i luften 4. januar. Det er første gang i 28 år, at januar ender helt uden snedække på landsplan, og det er blot tredje gang, det sker, siden 1957.

Kigger vi på hele kalendervinteren indtil videre, bliver billedet kun marginalt anderledes.

Mest snefattige vinterperiode i 28 år

I december fik vi 0,1 døgn med snedække på landsplan, og sneen, der faktisk faldt 29. november, lå blot et par dage i Nordjylland i starten af december.

Ikke engang hvis vi også kigger på oktober og november, hvor der kan falde sne, ændres billedet af en ekstrem snefattig vinterperiode.

Siden oktober, hvor den første sne af og til kan falde, og frem til 31. januar (vi forventer ikke, at der falder sne de kommende to døgn) har vi på landsplan fortsat kun fået sølle 0,1 snedøgn.

Tallet i sig selv afslører, at det er et meget lavt antal, men dykker vi ned i den danske vejrhistorie, er det kun sket en gang før, at vi fra 1. oktober og frem til 31. januar har haft så få dage med snedække.

Senest det skete i samme periode var i vinterperioden 1991-92, hvor der til og med 31. januar også blot var 0,1 døgn med snedække på landsplan.

Året forinden var der i samme periode 1,1 døgn med snedække, hvilket er nok til en tredjeplads på ranglisten over mest snefattige perioder i dette tidsrum.

Sidste år på samme tid, som også var særdeles snefattigt, havde der dog i perioden oktober til januar været 2,8 snedækkedøgn.

Den smule sne vi har fået dette vinterhalvår faldt primært 29. november i Nordjylland og lå et par dage ind i december. På landsplan er det dog kun blevet til 0,1 døgn med snedække.

Hvordan ser det normalt ud med sneen?

Til sammenligning er det normale antal snedækkedøgn på landsplan for perioden oktober til og med januar på 18,4.

Et snedækkedøgn defineres som et døgn, hvor der ligger over nul centimeter sne, og mindst halvdelen af jorden skal være dækket af sne. Da snedækkedøgn opgøres på landsplan, vil snedækkedøgn med en værdi under én skyldes, at det kun er dele af landet, der er dækket af sne.

Eksempelvis er 0,5 snedækkedøgn for en dag det samme, som at der ligger sne i halvdelen af landet den pågældende dag.

Januar er direkte på vej mod vejrhistoriebøgerne som den varmeste, der er målt i Danmark siden 1874.

Middeltemperaturen ligger på 5,4 grader, hvilket er 0,4 grader over den nuværende varmerekord på 5,0 grader fra januar 2007.