Vejr

Voldsomt vejr i USA med risiko for tornadoer i de sydøstlige stater

Området, hvor der lørdag kan optræde tornadoer. Varm, fugtig luft fra den Mexicanske Golf trækker ind under kold, tør luft i højere luftlag. Ingredienserne til tornadoer. GRAFIK / TV 2 Vejret

Tornadovarsler i flere amerikanske stater tre måneder før højsæsonen for tornadoer.

Der er allerede observeret tornadoer, og det næste døgns tid kan der komme flere. Der er udsendt varsel om risiko for tornadoer og kraftigt tordenvejr i flere amerikanske stater. Størst risiko er der i Louisiana, Mississippi, Alabama og det vestlige Florida.

https://mobile.twitter.com/katlemang/status/1215797428001165312?s=21 If this is really from tonight in Fort Worth then...

Posted by James Langford on Friday, January 10, 2020

Årsagen er, at meget varm og fugtig luft er trukket op over det sydvestlige USA. Samtidig presser meget kold luft på fra vest. Det resulterer i en kraftig front. Fronten giver kraftige vindstød og ventes at give op til 75 millimeter regn flere steder. Selvom højsæsonen for tornadoer først begynder i marts/april, så ventes der også at dannes enkelte tornadoer.

 Ødelæggelser fra en tornado i Oklahoma, arkivfoto.

Tornadoer farligst om natten

Tornadoer er mere end dobbelt så farlige om natten som om dagen. Det skyldes flere ting. Dels er de ikke synlige, dels sover mange i deres hjem og hører ikke varsler. Derudover er mange hjem ikke lige så robuste som eksempelvis indkøbscentre eller kontorbygninger. Cirka en ud af tyve tornadoer fører til dødsfald om natten, mens det kun er cirka en ud af halvtreds i dagtimerne.

Prognose af temperaturer i USA lørdag. Temperaturkontrasterne er meget store.

USA er det sted i verden, der oftest bliver ramt af tornadoer. Der optræder cirka 750 årligt - langt de fleste fra marts til juli.