Vejr

Voldsomt - og farligt - vejrfænomen rammer dele af Østgrønland med ekstreme vindhastigheder

Torsdag morgen blev en del af den østgrønlandske kyst ramt af et af jordklodens mest voldsomme vejrfænomener.

Et af jordklodens mest ekstreme vejrfænomener slog torsdag morgen til langs en omtrent 150 kilometer lang kyststrækning syd for den østgrønlandske by Tasiilaq (tidligere Ammasalik), da området blev ramt af en såkaldt piteraq.

Sådan benævnes vindstyrken

I Danmark benyttes vindbetegnelser i henhold til den internationale Beaufort-skala.

Orkan: >32,6 m/s
Stærk storm: 28,5-32,6 m/s
Storm: 24,5-28,4 m/s
Stormende kuling: 20,8-24,4 m/s
Hård kuling: 17,2-20,7 m/s
Kuling: 13,9-17,1 m/s
Hård vind: 10,8-13,8 m/s
Frisk vind: 8,0-10,7 m/s
Jævn vind: 5,5-7,9 m/s
Let vind: 3,4-5,4 m/s
Svag vind: 1,6-3,3 m/s
Næsten stille: 0,3-1,5 m/s
Stille: <0,3 m/s

Ved DMI's vejrstation nær Ikermit ved den sydøstgrønlandske kyst blev der målt middelvinde på ekstreme 42,2 meter per sekund, mens vindstødene nåede helt op på 57,7 meter per sekund.

Med til historien hører endda, at vindmåleren havde perioder med måleudfald, hvilket sandsynliggør, at vindhastighederne i virkeligheden var endnu højere end de anførte.

De meget voldsomme vindstød svarer til de vindhastigheder, der findes i tropiske orkaner på grænsen til kategori 3-styrke.

Til sammenligning begynder orkan ved 32,7 meter per sekund, og det er vindhastigheder, der er højere, end det nogensinde er målt i Danmark - selv under de værste storme og orkaner, vi kender til herhjemme. Under orkanen Allan 28. oktober 2013 blev der målt middelvinde på 39,5 meter per sekund, mens vindstødene nåede 53,5 meter per sekund.

For de få mennesker, der måtte have oplevet det ekstreme vejr, har det været en uhyre kold - og livsfarlig - oplevelse. Mens piteraqen blæste, var temperaturen -14 grader, og kombineret med orkanvindene var den følte temperatur - den såkaldte chill-effekt - på isnende -35 grader, som ville føre til forfrysninger på blottet hud i løbet af kort tid.

I byen Tasiilaq, hvor der bor omkring 2000 mennesker, nåede vindstødene med 34,4 meter per sekund også orkanstyrke.

Videoen fra Youtube er ikke optaget i forbindelse med torsdagens piteraq.

Piteraqen er en kraftig faldvind

Vejrfænomenet med det eksotiske navn, som oversat betyder "det, der overfalder én", er en kraftig faldvind (også kendt som en katabatisk vind), der af og til vælter ud fra indlandsisen og ned mod havet, hvor den kanaliseres ned gennem slugter og kløfter, og derved bliver forstærket.

Piteraqen optræder altid i forbindelse med en lavtrykspassage, hvor vinden på bagsiden af lavtrykket blæser fra nordvest ind over indlandsisen, hvor luften oprindeligt stammer fra det nordøstlige Canada og herfra blæser over Davisstrædet og videre over indlandsisen.

Piteraqen er kraftigst i området syd for Tasiilaq, hvor vinden ofte kan nå orkanstyrke. Vinden accelereres ned mod overfladen fra indlandsisen.

Jo koldere luften er, jo tungere vil den være, og jo kraftigere kan piteraqen blive, når den rammer havniveau - hvor den derefter blæser ud over Danmarksstrædet. Er luften derimod væsentligt varmere, så vil piteraqen kun i nogle tilfælde nå ned til overfladen og derudover ikke være særlig kraftig.

Det er netop som følge af jævnlige piteraqer, at der stort set ingen byer er på den del af den østgrønlandske kyst, hvor de ekstremt kraftige faldvinde fra tid til anden raser. Den mest berygtede piteraq ramte Tasiilaq 6. februar 1970, hvor vindstødene blev estimeret til at have nået helt ekstreme 90 meter per sekund - noget, der normalt kun ses i forbindelse med meget kraftige tropiske orkaner eller tornadoer.

Piteraqen er potentielt livsfarlig, da de ekstreme vinde kan blæse folk væk - eller i havet, samtidig med at sneen piskes afsted kombineret med de meget lave temperaturer. Derfor er flere af husene i området spændt fast med jernwirer, så de i bogstaveligste forstand ikke blæser væk.