Vejr

Varm og skyet morgen bliver til en køligere dag med sol

Temperaturen vil i dag falde, som solen kommer højere på himlen.

Det er en usædvanlig varm morgen i januar, hvor kun mørket indikerer, at det er vinter. Den højeste temperatur onsdag morgen er 10,7 grader, og selvom det er køligere i de østlige egne, så er det langt fra koldt. Temperaturen onsdag morgen i de østlige egne er på 6-7 grader, og den vil stige de næste timer.

Senere vil det dog igen blive koldere, fordi en koldfront er ved at passere landet.

Prognose onsdag 8. januar klokken 10.

I løbet af formiddagen klarer det op i Jylland med lidt eller nogen sol. Prisen er, at temperaturen falder en smule.

Prognose onsdag den 8. januar klokken 14.

I eftermiddag vil hele landet opleve vekslende skydække med perioder med sol, men også længere perioder med skyer. Temperaturen vil ligge på 7-8 grader med en frisk til hård vestenvind - i Jammerbugten måske op til kuling.

Koldfront passerer landet og giver bedre vejr

På nedenstående vejrkort kan man se, hvordan lun luft fra sydvest trak op over Danmark på forsiden af en koldfront. Den varme luft bliver efterfulgt af en koldfront, hvilket også er årsagen til, at det småregner mange steder onsdag morgen og formiddag.

Vejrkort med fronter onsdag morgen den 8. januar.

Koldfronten rydder op i vejret. De tunge skyer trækker mod øst, og der bliver herefter plads til sol i perioder. Solen går ned lidt før klokken 16 på Bornholm og cirka klokken 16.15 i Vestjylland.

Observationer af temperaturer i Danmark onsdag den 8. januar 2020 klokken 6:30.