Vejr

Torsdag og fredag bliver grå og regnfulde

I forbindelse med et lavtryk kan der også komme kraftige vindstød i løbet af fredagen.

Hvis man ønsker sig vintervejr, så er vejrudsigterne for de næste mange dage nedslående. Det bliver fortsat mildt, og selvom der kortvarigt kan komme slud, så er der ingen tegn på rigtigt vintervejr.

Nedbør torsdag opg fredag.

I de østlige egne ventes generelt mellem 15 og 25 millimeter regn, mens der i Jylland vil falde omkring ti millimeter.

Prognose torsdag middag.

Torsdag vil fronter fra sydvest trænge ind over Danmark, og allerede om formiddagen vil det begynde at regne i Syd- og Vestjylland og på Fyn. Det er mild luft, der ankommer fra sydvest, så næsten al nedbør vil være regn. Der, hvor regnintensiteten er størst, nedkøler det luften så meget, at der kortvarigt kan komme slud, men nedbøren vil ret hurtigt igen gå over i regn.

Torsdag eftermiddag med regn i hele landet. Det lille område med hvidt indikerer, at der en overgang kan komme slud i nedbøren.

Fredag med fem til otte grader og regn i lange perioder

Fredag vil det lavtryk, der torsdag sender fronter ind over Danmark, passere landet. I den forbindelse vil der igen komme regn i længere perioder. Sent på fredagen klarer det op i de vestlige egne, mens det endnu regner i de østlige egne. I forbindelse med at lavtrykket trækker mod øst, kan der komme kraftige vindstød syd og vest for lavtrykket. Temperaturerne vil fredag placere sig mellem fem og otte grader.

Prognose fredag klokken 14.

Frost natten til lørdag vil kunne give frysende våde vejbaner. På trods af nattefrost skal man ikke tro, at vinteren er på vej. Weekenden bliver mild og ret blæsende.

Med kolde og våde veje er der risiko for frysende våde vejbaner lørdag morgen.