Vores jord

2019 blev næstvarmeste år på Jorden nogensinde - og Europa satte ny rekord

I Frankrig oplevede man flere hedebølger i et rekordvarmt 2019 i Europa. Dominique Faget / Ritzau Scanpix

Bekymrende, men ikke overraskende, siger dansk klimaprofessor om de nye tal.

Den varme globale temperaturtrend, der for alvor begyndte i 1990'erne, fortsætter. 2019 blev et af de allervarmeste år målt på Kloden.

December måned blev ifølge EU's klimatjeneste, Copernicus, så varm, at den tangerede varmerekorden fra december 2015.

Den rekordvarme december, som efterfulgte 11 i øvrigt meget varme måneder, betød, at den globale temperatur for hele 2019 blev 0,59 grader varmere end gennemsnittet af perioden fra 1981-2010.

Det gør 2019 til det næstvarmeste år, der er registreret på Jorden, siden dataindsamlingen begyndte i 1979.

Det varmeste år er 2016 med en temperatur på 0,63 grader over gennemsnittet af perioden fra 1981-2010.

Det ekstreme bliver normalt

De fem varmeste år er nu alle målt inden for de seneste fem år, og perioden fra 2010 til 2019 er det varmeste årti målt på Jorden.

- Dette er bekymrende, men ikke overraskende, og det følger den tendens, vi har set over de seneste adskillige årtier, siger den danske klimaprofessor Sebastian Mernild, da TV 2 VEJRET foreligger ham de nye tal.

Tendensen viser, at de år, der tidligere var ekstremt varme år, senere blev de gennemsnitlige temperaturer.

- Jeg mener, at vi ikke skal mange årtier frem i tiden, før det, der er det ekstreme i dag, bliver det normale klima- og temperaturforhold. Det er den tendens, vi kan forvente på grund af en stigende koncentration af CO2 i atmosfæren, siger Sebastian Mernild.

Såvel udledningerne som koncentrationen af CO2 i atmosfæren er steget siden begyndelsen af 1950'erne, fortæller forskeren.

Klimaprofessor Sebastian Mernild.

Tæt på Parisaftalens 1,5 grader

Den 0,59 grader højere temperatur end gennemsnit for 1981-2010 svarer til en global temperaturstigning på 1,22 grader siden den førindustrielle tid fra 1850-1900, der af FN's klimapanel anvendes som målestok.

- Globalt set ligger dette meget i tråd med, hvad eksempelvis NASA ligeledes er kommet frem til. Ifølge FN's klimapanel, IPCC, vil vi tidligst i 2030 opleve 1,5 grader, så der er ikke et stort vindue mellem, hvor vi står i dag, og hvornår vi forventeligt vil nå de 1,5 grader, siger Sebastian Mernild.

I Parisaftalen er der en langsigtet målsætning om at begrænse den globale temperaturstigning til under to grader – samt at arbejde for at begrænse temperaturstigningen til 1,5 grader.

Rekordvarmt 2019 i Europa

Mens vi globalt set var 0,04 grader fra rekorden, blev 2019 rekordvarmt i Europa.

I Europa oplevede vi det varmeste år nogensinde registreret med en temperatur, der var 1,24 grader varmere end gennemsnittet af perioden fra 1981-2010.

Det var især en rekordvarm sommer præget af flere ekstreme hedebølger, der trak op i det samlede regnskab for hele 2019.

- Endnu en bekymrende udvikling må man sige. Og et udtryk for, at vi også ser regionale variationer i temperaturudviklingen, samtidig med at kloden varmer op som helhed, siger Sebastian Mernild.