Vejr

Ekstrem kulderekord i stratosfæren giver imponerende skyer på himlen

Perlemorskyer over Sälen i Sverige 30. december 2019. Kenneth Kristiansen / Seerfoto

Isnende kulde i stratosfæren kan medvirke til at nedbryde ozonlaget.

Danskere på juleferie i både Sverige og Norge har den seneste uge kunne se et spektakulært skue på himlen.

Lysende diffuse skyer i violette farver har prydet himlen over store dele af Skandinavien, og på TV 2 VEJRET har vi de seneste dage fået mange flotte billeder af skyerne.

Perlemorskyer over Norge den 4. januar 2020.

Skyerne er resultatet af en helt utrolig kulderekord sat i over 20 kilometers højde. Navnet på det imponerende fænomen er polarstratosfæriske skyer - eller perlemorskyer. De dannes kun, hvis temperaturen i stratosfæren er usædvanligt kold og når ned omkring -80 grader.

Skyerne ses bedst ved solop- og solnedgang, hvor solen kan skinne på de højtliggende skyer. Her brydes sollyset i skyerne og giver dem de karakteristiske farver.

Perlemorskyer nord for Östersund i Sverige den 4. januar 2019.

Kulderekord i stratosfæren

Perlemorskyerne har den seneste uge haft gode betingelser for at blive dannet. Temperaturen i stratosfæren er i den mørke polarnat faldet til nær 100 graders frost.

Temperaturen i den nedre del af stratosfæren i de polare områder ligger normalt på denne tid af året omkring -70 grader og når sjældent under -85 grader, men lørdag blev der med en radiosondeballon opsendt fra Keflavik på Island målt -95,7 grader i 25 kilometers højde.

Det er den laveste temperatur målt i denne højde noget sted på den nordlige halvkugle, siden målingerne begyndte for 40 år siden.

Temperatur i cirka 25 kilometers højde den 3. januar 2020.

Det kan have været endnu koldere. En analyse af temperaturen i lidt over 25 kilometers højde viser, at der lørdag var temperaturer omkring -100 grader syd for Island og ved Østgrønland.

I Skandinavien, hvor perlemorskyerne er set, har temperaturen i 20 til 25 kilometers højde de seneste dage være nede under 80 graders frost.

Nedbryder ozonlaget

Selv om perlemorskyerne ser flotte ud, er de ikke helt uskyldige. De dannes af iskrystaller bestående af vanddråber, salpetersyre, saltsyre og svovlsyre, og de kan nedbryde store mængder ozon.

Perlemorskyer set i Norge den 4. januar 2020.

På overfladen af de små iskrystaller, som perlemorsskyerne består af, omdannes klor og bromforbindelser ved lave temperaturer i stratosfæren til kemisk reaktive former, der kan nedbryde store mængder ozon, og de kan dermed være årsag til udtynding af ozonlaget.

Området med den høje koncentration af ozon i den nederste del af stratosfæren, hvor perlemorskyerne opstår, betegnes ozonlaget, og ozon beskytter mod en stor del af solens skadelige UV-stråler.

Netop i området omkring Island, hvor de rekordlave temperaturer i stratosfæren er målt, har der de seneste dage være 30 til 40 procent mindre ozon end normalt på denne tid af året.

Mængden af ozon på den nordlige halvkugle i forhold til det normale den 4. januar 2020.

Stærk polarhvirvel giver mildt dansk vintervejr

De imponerende perlemorskyer og den iskolde stratosfære er den foreløbige kulmination på en usædvanligt stærk stratosfærisk polarhvirvel, der hidtil har præget denne vinter.

Jo lavere temperaturen er i den stratosfæriske polarhvirvel, der ligger hen over de arktiske områder, desto mere intens er hvirvlen også.

Det får en kraftig jetstrøm til at blæse i 20-25 kilometers højde rundt om det iskolde område i Arktis.

Hvirvlen forplanter sig herfra videre ned gennem den del af atmosfæren, hvor vi har vores vejr i op til ti kilometers højde. Samtidig giver den stærke polarhvirvel også længere nede i atmosfæren kraftige jetstrømme, der blæser fra vest mod øst.

Det giver hen over hele den nordlige halvkugle på vore breddegrader et vejr præget af vestenvinde.

Dermed er en stærk polarhvirvel med til at give os det milde vintervejr, vi hidtil har haft i denne vinter, mens en svækket polarhvirvel i stedet for milde vestenvinde kan lade koldere luft fra nord strømme ned over Danmark.

Intet tyder dog på polarhvirvlen svækkes betydeligt i den kommende tid.