Vejr

12 cirkler gav bonden vejret for det kommende år

I gamle dage behøvede bonden blot et stykke kridt sidst i december for at fastlægge vejret for hele det kommende år.

Vejret har altid været afgørende for landbruget, men før moderne metoder havde bondemanden kun de gamle vejrvarsler at ty til. Men selvom varslerne svigtede igen og igen, troede bønderne fortsat på dem. Det fortæller historiker Benno Blæsild.

Der var nemlig altid et andet varsel, som sagde det modsatte, og så var det bare det, som havde været det stærkeste, hvis det første varsel ikke fik ret.

- De troede skam på det. Hvis mærkerne ikke rigtig passede med vejret, så var det fordi, at et af de andre varsler gik ind og dækkede over, siger han.

Mærkerne var en udbredt metode, hvor bondemanden tegnede 12 cirkler på en af husets bjælker. Hvert mærke svarede til en af julens 12 dage og symboliserede årets 12 måneder.

Kvarte dage gav kvarte måneder

Hver cirkel blev delt op i kvarte, og hvert felt var lig med en fjerdedel af dagen.

Hvis dagen for eksempel startede klart, lod man feltet stå. Hvis det var tåget, tegnede man streger, og hvis der var nedbør, skraverede man feltet. Sådan gjorde man fire gange i løbet af hver af de 12 dage.

- Så fik man langtidsprognosen for vejret det næste år ved at se på, hvordan vejret var i julen, forklarer Benno Blæsild.

Benno Blæsild viser, hvor vejret kan forudses med 12 cirkler.

Bonden brugte cirklerne til at se, hvordan vejret blev i hver uge i den måned, der svarede til cirklerne på bjælken. Og passede det ikke, var der heldigvis andre varsler, som ramte rigtigt.

For eksempel at ”julemørke giver sommertørke”, ”julesommer giver fastevinter” eller at en ”mørk jul giver lyst ladegulv”, altså temmelig tomt i laden næste år.

- På den måde havde man en hel masse andre remser, så man altid kunne gå ind og finde en forklaring. Derfor kunne man med god samvittighed tro på dem, fordi det bare var noget andet, der var kommet ind over, siger Benno Blæsild.