Vejr

Julen 2019 bliver landsdækkende grøn

Solopgang ved Aabenraa juleaftensdag 2019 - som ender landsdækkende grøn. Susanne Jensen / Privatfoto

Og i modsætning til sidste år er der heller ikke lokal hvid jul nogle steder.

Drømmer man at holde juleaften i snedækkede omgivelser - og endda med julesneen dalende udenfor vinduerne - så skal man i al hast finde et andet sted end Danmark at fejre jul i.

Hvornår er der hvid jul?

I Danmark kalder vi det landsdækkende hvid jul, når der den 24. december ud på eftermiddagen i mindst 90 % af landet ligger 0,5 cm sne.

Hvis der ét eller andet sted i landet ligger sne - så taler man om en lokal eller delvis hvid jul.

Milde, sydvestlige vinde blæser op over Danmark - og det er stort set den 'værste' vindretning, vi kan have juleaftensdag, hvis man altså hører til dem, der kan lide julesne.

Med temperaturer på mellem fem og syv graders varme, enkelte byger af og til og lokale kig til solen, må vi vente mindst et år mere på den hvide jul.

Niende landsdækkende grønne jul i træk - og heller ikke lokal hvid jul

Den grønne jul i år kommer som den niende i træk, som ender landsdækkende grøn.

Ikke siden 2010 har vi haft landsdækkende hvid jul i Danmark. Dengang var det til gengæld den anden landsdækkende hvide jul i træk.

Kortet viser snedække juleaftensdag klokken 16 - eller dét vi kalder hvid jul. Sneen ligger på jorden i det sydlige Norge og fra det centrale Sverige. Mod syd og øst er der derimod også grøn jul.

Sidste år kunne man i Nordjylland, Nordsjælland og på Bornholm fejre hvid jul - og det var første gang i seks år, at der var lokal hvid jul.

I 2014 var den lokale hvide jul dog også tæt på. Her faldt der sne mange steder julenat, og juledag stod mange danskere op til et snepudret vinterlandskab. Men sneen kom dog for sent til bare at sikre os lokal hvid jul.

Hvid jul - siden 1900

År med landsdækkende hvid jul i Danmark - siden år 1900

2010
2009
1995
1981
1969
1956
1938
1923
1915

Siden 1900 har vi haft landsdækkende hvid jul ni gange, hvilket statistisk set gør, at hvid jul på landsplan indtræffer hvert 13. år - eller sagt på en anden måde - der er otte procent sandsynlighed for landsdækkende hvid jul.

På tidslinjen herunder kan du se, hvordan julevejret har artet sig siden 2005.

Sådan har julevejret været

  1. 2018

    1. Julevejret 2018

      Lokal hvid jul ved Olsker på Bornholm, juleaftensdag 2018.

      For første gang i seks år var julen lokalt hvid.

      I lidt mindre end 20 procent af landet lå der juleaften sne.

      I Nordjylland, Nordsjælland og på Bornholm kunne de fejre hvid jul, mens julen i resten af landet var grøn.

  2. 2017

    1. Julevejret 2017

      Sådan så det ud juleaften 2017.

      I 2017 fik vi for femte år i træk grøn jul.

      Det var skyet, nogle steder småregn i luften, vinden blæste hårdt fra vest, og temperaturerne lå juleaftensdag mellem seks og ni graders varme.

  3. 2016

    1. Julevejret 2016

      Lidt hvidt i nedbøren var der juleaftensdag 2016. Men kun som hagl.

      Med temperaturer på mellem fem og otte graders varme fik vi igen en landsdækkende grøn jul, og der var der igen langt til sneen juleaftensdag 2016.

      I modsætning til de tre foregående år var der dog lidt hvidt i nedbøren rundt omkring i landet.

      Ustabil luft blæste fra nordvest ind over Danmark, hvilket gav anledning til en del byger, som stedvis var med hagl. Desuden blev der flere steder set imponerende regnbuer og byger med mammatusskyer.

  4. 2015

    1. Julevejret 2015

      Juleaftensdag 2015.... Blev igen mild.

      Vanen tro blev julevejret i 2015 også en mild fornøjelse, og julen blev igen grøn. 
      Generelt var vejret gråt, diset og med finregn hist og her - men især i den østlige del af landet var der også plads til enkelte solstrejf.

      Det var også særdeles mildt, og i Vamdrup i Jylland blev temperaturen målt til 10,7 graders varme.

  5. 2014

    1. Julevejret 2014

      Julen 2014 blev heller ikke hvid. Men det var tæt på, og ligesom i 2012 endte det med en julegyser.

      Kold luft skulle ifølge prognoserne slå ned over landet sent juleaftensdag, så timingen var afgørende for, om julen kunne nå at blive hvid.

      I Nordvestjylland fik de sent juleaften sne, og julemorgen stod mange op til snedækkede overflader og frostvejr i den nord- og østlige del af landet.

      Sneen kom dog 12 timer for sent til at give os en lokal hvid jul.

  6. 2013

    1. Julevejret 2013

      I 2013 gik det helt galt, og julen blev igen grøn. Temperaturerne lå juleaftensdag på mellem otte og ti graders varme flere steder, samtidig med det blæste med op til kuling fra vest og sydvest.

      December endte også med en middeltemperatur på 5,3 grader og blev dermed den næstvarmeste i dansk vejrhistorie.

  7. 2012

    1. Julevejret 2012

      Da december 2012 blev temmelig kold, var spændingen om julevejret intakt indtil lillejuleaftensdag. Netop 23. december ramte en snestorm landet, men den efterfulgtes af mild luft med temperaturer på mellem tre og fem graders varme, der hurtigt smeltede den nyfalnde sne - de fleste steder i landet. 

      Det betød, at der flere steder endnu lå sne juleaftensdag, og man derfor oplevede lokal hvid jul flere steder - omend sneen var sjappet og våd. Men en landsdækkende hvid jul blev det ikke til.

  8. 2011

    1. Julevejret 2011

      Så gik den ikke længere - julevejret 2011 blev igen mildt, blæsende og med en del sol juleaftensdag, og julen blev derfor landsdækkende grøn.

      December måned generelt blev også meget varm og desuden med en hel del regn.

  9. 2010

    1. Julevejret 2010

      For andet år i træk blev det til en landsdækkende hvid jul. Det er aldrig før sket i dansk vejrhistorie. Hele landet var dækket af sne, og mange steder lå der over 20 centimeter knirkende sne.

      December måned blev desuden isnende kold - den næstkoldeste registreret med en middeltemperatur på -3,9 grader og kun 0,1 grader fra rekorden i 1981. Med talrige snevejr og nætter med temperaturer ned til 23 graders frost blev december - og julevejret 2010 - noget af det bedste, man kunne forestille sig.

      I dagene efter jul blev Bornholm begravet i ekstreme mængder sne - officielt lå der i juledagene140 cm sne på jorden med driver i over 5 meters højde.

  10. 2009

    1. Julevejret 2009

      Så lykkedes det endelig! Efter 14 år med grøn jul eller lokal hvid jul blev julen 2009 landsdækkende hvid.

      Juleaftensdag var temperaturerne omkring frysepunktet med nedbør i luften. Den faldt som både regn, slud og sne, mens der lå omkring ti centimeter sne mange steder i landet.

      Det kolde vejr holdt ved, og både januar og februar blev væsentligt koldere end normalt.

  11. 2008

    1. Julevejret 2008

      Julevejret i 2008 blev generelt også en mild omgang, og julen blev landsdækkende grøn. I løbet af juledagene blev det dog gradvist koldere med nattefrost - men ikke med megen sne.

  12. 2007

    1. Julevejret 2007

      Ligesom de to foregående år blev julevejret igen mildt og julen grøn. Generelt lå temperaturerne mellem tre og seks grader, og det var gråt med finregn. Som det ses på billedet, var der juleaftensdag mulighed for at plukke æbler fra haven.

  13. 2006

    1. Julevejret 2006

      Det blev den varmeste december målt i dansk vejrhistorie med hele 7,0 grader i gennemsnit. Også juleaftensdag var præget af det særdeles milde vejr. Temperaturerne i december havde været så høje, at man flere steder kunne opleve kirsebærtræer blomstre juleaftensdag.

  14. 2005

    1. Julevejret 2005

      Julen i 2005 blev som så mange andre heller ikke hvid. Selve juleaftensdag var det mildt med temperaturer lidt over fem grader, samtidig med at det var tørt og gråt.

      I juledagene slog vejret dog om, og fra 2. juledag var der snebyger flere steder. Vintervejret kulminerede 29. december med en relativ kraftig snestorm til store dele af landet.