Vejr

Gammel overtro gav karlene en julenat med gårdens piger

I gamle dage mente man, at gengangere kunne finde på at lægge sig i julens rene sengetøj – derfor sov hele gården sammen i stuen.

Før de moderne tider slog igennem, anså mange mennesker vejrvarsler som et spørgsmål om liv eller død. Det fortæller historiker Benno Blæsild.

- Vejrudsigten var noget mere dramatisk i gamle dage, siger han.

Særligt de mørke timer omkring jul blev brugt til at dyrke den gamle overtro. Og julenat gav det gårdenes karle en på den tid kontroversiel tur i høet med gårdens piger.

- De sov i et stort tykt lag halm, som man bredte ud oppe i stuen. Der lå alle menneskene julenat, og på den måde blev julen en dejlig blød og varm affære, lyder det fra Benno Blæsild.

Årsagen til den fælles overnatning i stuen var dog ikke så hyggelig. Man mente, at fanden var løs sammen med julenissen julenat, og at det hvirvlede gengangere op.

Cecilie Hother taler om gamle vejrvarsler med Benno Blæsild.

- Man havde sørget for at dække op med fint hvidt linned i sengene, men ingen mennesker ville ligge der julenat, fordi man vidste, at de døde kunne finde på at krybe ind under de bløde dyner i stedet for ned i graven igen, fortæller Benno Blæsild.

Derfor sov gårdens familie og samt øvrige beboere på gulvet.

- At der lå karle og piger i den fuldt avlsdygtige alder på en af de længste nætter på hele året, fik pietisterne hurtigt ondt af, men det var ikke til at komme til livs, siger Benno Blæsild.

Ville ikke forsikre halm i stuen

Det blev da heller ikke de fromme pietister, men noget som verdsligt som forsikringsselskaber, der fik standset den gamle tradition.

Da de første brandforsikringer dukkede op omkring 1760, stod der, at forsikringen ikke dækkede ’ildsvåde forårsaget af halmstrøelse i forbindelse med julefesten’.

Og så tonede det ud med halm i stuerne julenat, fortæller Benno Blæsild.