Vejr

Vindstød af stærk storm flere steder i landet - kan give livsfarlige situationer

Frimenighedens flag er blæst af flagstangen Facebook / Jette Kampstrup Kjær

Blæsten giver restiktioner på broer og vælter træer og kulminerer i eftermiddag.

I Sydjylland er der meldinger om væltede træer, og nu tiltager vinden i Østdanmark.

Vinden er så stærk i hele Syddanmark, at man kan forvente skader flere steder. Træer kan vælte, hvilket især er farligt, når de falder ned over veje.

Når det blæser og regner meget er sigtbarheden dårlig - og særligt når det er mørkt, hvor de væltede træer kan være nemme at overse.

Arkivfoto fra stormen Bodil i 2013

Vinden generer også brotrafikken, hvor der er restriktioner mange steder. Øresundsbroen er helt lukket og forventes genåbnet klokken 15.

Målte vindstød på officielle målestationer. Gul indikere storm, mens orange er stærk storm.

VIndstød af stærk storm

I de sydlige egne blæser det voldsomt lige nu. Vinden er tiltagende over Sjælland og Lolland og Falster, mens vinden snart aftager ved Vadehavet. Blåvandshuk Fyr nær Esbjerg målte 29, 7 meter per sekund i formiddag. Langø på Vestlolland har også målt vindstød af stærk storm kort efter middag. Her blev der målt 29,2 meter per sekund.

Stærk storm er kategorien lige under orkan med vindhastighed mellem 28,5 og 32,6 meter per sekund.

Sne og glatte veje

Det er tøvejr, men alligevel er der kommet sne mange steder. Især i Nordjylland og Nordsjælland kan det genere i trafikken.

Meldinger om glatte veje i nordlige Jylland

Sneen er meget midlertidig og smelter hurtigt igen. Det er tøvejr i hele landet og nogle steder vil snefaldet bliver efterfulgt af regn. Det får det til at smelte hurtigt, men inden dette er sket, er vejene også glatte.

Snevejr