Vores jord

Søelefant fik hat med antenne på for at hjælpe forskere

Antennen er limet til hovedet. Når søelefanten kommer tilbage på land kan den fjernes, ellers falder den af i løbet af et års tid. En hunsøelefant kan veje op til 800 kg. Hannen kan være op til fem gange tungere.  NASA/Sorbonne University/Etienne Pauthenet / TV 2

Med 80 daglige dyk ned til en kilometers dybde har en søelefant skaffet forskere ny værdifuld klimaviden.

Når havets dybder skal udforskes i de ugæstfri områder omkring Sydpolen, gælder det om at have de rigtige venner.

Derfor har gæsteforsker ved NASA Lia Siegelman allieret sig med en af polarhavets helt hårde halse, en hun-søelefant. Det oplyser NASA.

Søelefanten blev udstyret med sensor, der nærmest ligner en lille hat med en antenne, som limes fast på hovedet.

Udstyret med antennehatten tilbagelagde søelefanten dernæst 4800 kilometer hen over tre måneder.

I løbet af perioden dykkede søelefanten omkring 80 gange om dagen, hvor den kom ned på mellem en halv og en hel kilometers dybde.

Solens varme lagres i havene

De indsamlede data har givet ny viden om, hvor meget varme havene kan optage fra solen.

Vandets temperatur spiller i høj grad ind på vejrets udvikling over vandet, og hvordan varmen bevæger sig i vandet, er vigtig viden i forhold til den globale opvarmning og særligt i forhold til afsmeltningen af Antarktis.

Ifølge Lia Siegelman betyder hendes resultater, at klimamodellerne skal reguleres.

Hun mener, at de nuværende modeller overvurderer havenes evne til at absorbere varme fra solen, men hun understreger også, at der er brug for mere forskning, hvis effekterne skal forstås til bunds.

Søelefanten med antennehatten kigger på resten af hunnerne på land.

Søelefanternes legeplads

Havstrømmen omkring Sydpolen forbinder Atlanterhavet, Stillehavet og Det Indiske Ocean. Strømmen strækker sig 21.000 kilometer i dens fulde udstrækning, og den går gennem nogle af jordens allermest utilgængelige områder – i hvert fald for mennesker.

Det er en af de vigtigste havstrømme i vores klimasystem, da den blandt andet sikrer udveksling af varme mellem havene. Men hvordan varmen egentlig bevæger sig, særligt op og ned i vandet, mangler forskerne fortsat viden om.

Forskerne ved, at havstrømmen er turbulent, og der skabes mindre hvirvlende havstrømme, der svarer til overfladens storme. Hvirvlerne er mellem 50 og 200 kilometers brede.

Dybere hvirvler med mere varme

Men blandt Lia Siegelmans opdagelser er, at hvirvlerne går længere ned og transporterer mere varme op end tidligere antaget.

Det betyder, at vandet bliver i stand til at optage mindre varme fra solen. Hvirvlerne går ned til en halv kilometers dybde.

NASA understreger, at montagen af antennehatten foregår efter de etiske standarder for brug af vilde dyr til forskning.

Antennehatten fjernes, når søkoen kommer tilbage på land. Alternativt falder den af af sig selv inden for et år.

Søelefanten bevæger sig op og ned gennem både kolde og varme havstrømme, mens satellitter opsamler data undervejs.