Vejr

Har du også undret dig? Derfor har solopgangene været særligt røde

Bjarne Nielsen arbejder på 10. etage af et nyt hotel ved lufthavnen i Kastrup. Herfra så solopgangen sådan ud.  Bjarne Nielsen / Seerbillede

Et særligt højtliggende skyfænomen har givet usædvanligt røde solopgange i denne uge.

Solen er så rød, mor. Sådan hedder det i den gamle børnesang, og i denne uge har der været noget om snakken. Brugerne af TV 2 Vejret har indsendt en stor mængde billeder fra hele landet af flotte, meget røde solopgange. Og det er der en grund til, forklarer meteorolog ved TV 2 Vejret Thomas Mørk.

De særligt røde solopgange var udløst af en skytype, der sjældent gæster vores breddegrader. De såkaldt polarstratosfæriske skyer, som findes i 15 til 25 kilometers højde.

- Normalt findes de kun over polerne, hvor det kan blive særligt koldt i den mørke vinter, men denne ekstreme kulde i meget stor højde har imidlertid været en tur nede over vore breddegrader, siger Thomas Mørk.

Skyerne befinder sig, som navnet antyder, i stratosfæren, der ellers normalt er tør og skyfri, men ...

- Bliver det iskoldt med temperaturer nede omkring minus 80 grader, kan der imidlertid blive dannet bittesmå iskrystaller. Og undertiden kan der også være iblandet små mængder salpetersyre i iskrystallerne, forklarer Thomas Mørk.

Ved Christianhavns Vold farvede lyset også vandet helt orange.

De små iskrystaller danner en tynd tåge, og set fra jorden opfattes de som skyer, når solen står under horisonten og dermed belyser dem nedefra.

Aarhus Havn tager sig ganske malerisk ud, når morgensolen belyser en polarstratosfærisk sky nedenfra.

- Derfor bliver himlen særligt rød lige inden solopgang. Solens røde morgenstråler kan på grund af Jordens krumning oplyse de meget højthængende skyer inden solopgang, siger Thomas Mørk.

Solopgangene har kunnet ses flere steder i Europa.